Japans Oscar-bidrag var i år den dejlige kvindelige instruktør Naomi Kaweses nyeste film. Vi så hendes sidste, Månen over kirsebærtræerne, tilbage i 2016 i filmklubben. Hun fortæller smukt og stille om de menneskelige relationer i det moderne Japan.

Aftenens film handler om en adoption, først set fra adoptionsforældrenes side, dernæst fra den biologiske mors side. Vi møder det velhavende Tokyopar, der på mange måder har alt, men har store og langvarige fertilitetsproblemer, og ender med at adoptere Asato, og et lykkeligt familieliv opstår. Så skiftes perspektivet til den purunge pige, der tidligere blev tvunget af sine skamfulde forældre til at føde og bortadoptere sit nyfødte barn, men seks år senere opsøger det adopterende par og forlanger sit barn tilbage. Det rejser naturligvis mange dilemmaer…

Filmen giver et dybt og præcist indblik i japansk kultur, som på mange måder mht skyld, skam og ære er væsensforskellig fra vores. En betagende film.