Aftenens film foregår i Los Angeles i en nær fremtid, men er dog ikke en egentlig science fiction-film. Hovedpersonen er den ensomme forfatter, glimrende spillet af Joaquin Phoenix, der lever af at skrive kærlighedsbreve for andre mennesker, mens han stadig sørger over det smertefulde brud med ungdomskæresten og konen året før. Venner prøver at få ham til at date igen, men det er først, da han installerer et nyt styresystem i sin computer, at han begynder at smile igen. Styresystemet hedder Samantha, og i modsætning til de fleste måder at fremstille kunstig intelligens på i sf-film, hvor der oftest er tale om mareridtsagtig teknologiforskrækkelse i forbindelse med fremstillingen af robotter, der tager magten fra os mennesker, viser ”hun” sig hurtigt som den dejligste ven og organisator. Ja, kæreste, som han forelsker sig i…

Det kan lyde lidt søgt, men alle anmeldere er oppe og ringe. Det kaldes både ” den mest ømt syrede film om den moderne kærlighed” og ”årets mest fantasifulde udfordring til følelsernes intelligens”.