Blogarkiv

Tal til hende

Igen er der tale om en film flere i bestyrelsen har set og stærkt anbefaler.
Efter ”Alt om min mor” ( som Gørlev Filmklub viste i 2000) troede man dårligt at den store spanske instruktør kunne blive bedre, men aftenens film er faktisk utrolig god. ”Den er så bevægende og åndeløs smuk, at man knapt nok bemærker, hvor grænseoverskridende filmen i grunden er”, skriver Chr. Monggaard i sin anmeldelse i Information.

Benigno er sygeplejer for den smukke danserinde, Alicia, som han er forelsket i og som efter en ulykke ligger i koma. Marcos kæreste, den kvindelige tyrefægter Lydia, såres under en tyrefægtning og ender også i koma, og de to mænd mødes på samme hospital. Det kan lyde fortænkt, men i filmens ramme er det dybt bevægende at se den  blide og omsorgsfulde Benigno passe og pleje Alicia og instruere Marco i, hvordan han skal behandle sin bevidstløse kæreste. Det har oftest været kvinder, Almodovar har interesseret sig for tidligere, men her er det to mænd, der elsker kvinder, der er ude af stand til at gengælde deres kærlighed, der står i centrum. De bliver i deres skæbnefællesskab gode venner trods deres forskellighed, og hjælper hinanden i de svære kriser, der følger.

 

Ensomme hjerter

Allerede sidste år ved dobbeltfilmarrangementet med Spansk film, fik klubbens medlemmer et indblik i at spansk film er andet end Almodovar (”Alt om min mor”), og også aftenens film ligger i sin stille skildring af realistiske hverdagspersoner langt væk fra Almodovars hæsbæsende vildskab. Lidt ligesom den danske ”Bænken”, som vi senere skal se i denne sæson, ønsker den at give stemme til en hel anden kategori af mennesker. Hovedpersonen er en lettere alkoholiseret 35- årig enlig og ensom kvinde i Sevillas slum. Hun bliver gravid med en tvivlsom mand. Da hendes fader indlægges på hospital, må hun mod sin vilje i en periode huse moderen, en varm og tapper kvinde, der hele sit liv har måttet tolerere sin brutale ægtemand, men nu i datterens opgang møder en hel anden mandstype. Han er blid og forstående, og der opstår sympati mellem de gamle mennesker, samtidig med at datterens hårdhed og kynisme gradvis opblødes af det spirende liv. Begge kvinder må tage deres liv op til revision… Filmens historie er imidlertid ikke det væsentligste, derimod dens fremstilling af tre ensomme mennesker med en varme og følelsesmæssig lydhørhed, der bevæger dybt.