Aftenens film foregår i Los Angeles i en nær fremtid, men er dog ikke en egentlig science fiction-film. Hovedpersonen er den ensomme forfatter, glimrende spillet af Joaquin Phoenix, der lever af at skrive kærlighedsbreve for andre mennesker, mens han stadig sørger over det smertefulde brud med ungdomskæresten og konen året før. Venner prøver at få ham til at date igen, men det er først, da han installerer et nyt styresystem i sin computer, at han begynder at smile igen. Styresystemet hedder Samantha, og i modsætning til de fleste måder at fremstille kunstig intelligens på i sf-film, hvor der oftest er tale om mareridtsagtig teknologiforskrækkelse i forbindelse med fremstillingen af robotter, der tager magten fra os mennesker, viser ”hun” sig hurtigt som den dejligste ven og organisator. Ja, kæreste, som han forelsker sig i…
Det kan lyde lidt søgt, men alle anmeldere er oppe og ringe. Det kaldes både ” den mest ømt syrede film om den moderne kærlighed” og ”årets mest fantasifulde udfordring til følelsernes intelligens”.
Lars von Triers seneste film er fra foråret 11 og altså mere end et år gammel, men af flere grunde værd at vente på (eller gense!). Bl.a. fordi filmen er i det ny digitale format, 2D, som vi nu har fået installeret i Den gamle biograf. Alene rent teknisk er filmen om planeten Melancholias kurs mod jorden nemlig en fantastisk oplevelse. Den altid kontroversielle instruktør er om noget en billedmager, især i de dvælende billeder af den stadig nærmende sig planet, støttet af Wagner på lydsiden som dramatisk understregning af budskabet og skønheden i undergangen.
Filmen er ellers slet ikke nogen science-fiction-film, som man måske kunne tro, men fortæller om to meget forskellige søstre. Den hvide brud, den lyshårede Justine, er melankoliker og ansat i reklamebranchen. Den mørkhårede Claire har valgt familien og snusfornuften, om end i rige omgivelser på ægtemandens chateau, hvor søsterens bryllup og den senere handling finder sted. I sit irritable had-kærlighedsforhold til søsteren, håber Claire nu i starten på at søsteren har valgt hendes vej i livet, den pragmatisk-rationelle i stedet for den depressive-irrationelle. Det viser sig snart ikke at være tilfældet…
Glæd jer til en formidabel åbningsfilm i jeres ny digitale filmklub!
