Ekstra film – NB Søndag 31.1.2021, kl. 14.00 – 17.30 NB
Apocalypse now : final cut
Nu og da viser Gørlev Filmklub klassikere, eller ekstra lange film, der ikke egner sig til en normal torsdagsaften, en søndag eftermiddag. I år er det Francis Ford Coppolas berømte Vietnamfilm fra 1979, der i final cut udgaven fra 2019 har fået billede og lyd restaureret og fremstår endnu stærkere som et billede på krigens absurditet.
I filmen sendes den unge, amerikanske officer på en mission op ad floden gennem Vietnams jungle for at finde oberst Kurz, der som en slags gud har skabt et rædselsregime på grænsen til Cambodia. Hans opgave er at dræbe ham!
Selv om man har set filmen før, bør man unde sig selv at se den igen i denne udgave, for den er et mesterværk. En rejse til helvede med uforglemmelige passager med musik af Jim Morrison This is the End og Wagners Valkyrieridt. En rejse, der som i filmens forlæg, Joseph Conrads roman Mørkets hjerte fra 1902, handler om det mørke, der hersker i alle menneskers indre og som kan gøre dem vanvittige og skabe krigens absurditet.
Den 9. april 1940 forsøgte den tyske værnemagt at besætte Danmark og Norge. Det lykkedes som bekendt hurtigt i Danmark, men i Norge gik det helt anderledes: Regeringen og kong Haakon var i tvivl i 3 dramatiske døgn, og filmen, som på norsk hedder Kongens Nei! – og hvorfor dog lave suspense ud af noget vi alle historisk ved, som den danske titel gør? – beskriver – vel sagtens historisk korrekt – det fortumlede psykologiske drama indtil beslutningen blev taget. Vægten er lagt på kongens usikkerhed: Overgivelse eller krig, men skildrer også fint andre historiske faktorer, der blev afgørende for valget.
Danske Jesper Kristensen, som selvfølgelig primært er valgt, fordi han i den grad ligner Haakon VII, spiller denne tvivl igennem på fremragende vis. Han vil i modsætning til sin søn kronprinsen hellere lege med børnebørnene end træffe svære, nationale beslutninger, som jo i vores type kongedømme slet ikke er hans opgave. Filmens vekslen mellem dette intime etiske drama og det overordnede historiske overblik er stærk og overbevisende, og det er i det hele taget blevet til en glimrende film.
Aftenens film blev sidste års store danske succesfilm hos både kritikere og publikum, som vi også synes vores medlemmer skal have mulighed for at se. Filmen fortæller os en vigtig og godt ”glemt” fortælling om krigs dehumaniserende virkning i ”rare” lille Danmark i 1945.
Englænderne afleverer i sommeren 45 godt 2000 tyske krigsfanger i danskernes varetægt. De skal fjerne de to millioner landminer, som den tyske besættelseshær har gravet ned i sandet langs den jyske vestkyst til brug i tilfælde af, at de allieredes landgang kom her. Ikke noget rart job, men det har de sgu fortjent, når nu de selv har lagt dem, tænker den danske sergent, der får kommandoen over en gruppe af dem. Men det er jo ikke de samme, der har lagt dem, det er unge drenge indkaldt i krigens sidste måneder, og sergentens syn ændres langsomt.
Det er Zandvliets tredje film, et virkeligt gennembrud. Og også Roland Møller som sergenten er virkelig god.
Den danske film ‘Krigen’ handler om soldaten Claus, som er kompagnichef og udstationeret i Helmand-provinsen i Afghanistan. Hjemme i Danmark forsøger hans hustru, Maria, at holde styr på en travl hverdag med tre børn, der savner deres fraværende far.
På en rutinemission bliver Claus og hans mænd fanget i en farlig situation, og derfor tvinges kompagnichefen til at træffe en afgørende beslutning. For at redde en såret soldat og slippe ud af skudilden, vælger han at bombe området, men da det viser sig, at der også er kvinder og børn blandt de dræbte, står Claus over for en anklage om krigsforbrydelse og efterfølgende retssag i Danmark.
‘Krigen’ er det tredje skuespiller/instruktør-samarbejde mellem Tobias Lindholm og Pilou Asbæk efter de roste dramaer, R og Kapringen.
I 2012 blev en dansk kompagnichef tiltalt for at have dræbt afghanske civile, men sagen kom aldrig for retten. Det er episoder som denne, der har inspireret ‘Krigen’, som er en realistisk skildring af forholdene i et krigsramt Afghanistan, men også af konsekvenserne ved den danske, militære deltagelse – både på et restligt og et personligt plan.
‘Krigen’ har Tuva Novotny, Dar Salim og Søren Malling blandt birollerne
Tilladt for børn over 15 år
Handlingen i aftenens film udspiller sig i Tyskland i foråret 1945 ved 2.verdenskrigs afslutning. Teenagerpigen Lore ser sig nødsaget til at tage ansvaret for sine fire yngre søskende, da deres forældre, der er højtstående nazister, er taget af de allierede. Børnene oplever for første gang konsekvenserne af deres forældres handlinger og står i en håbløs situation, ude af stand til at klare sig selv og med udsigt til en sand rædselsrejse, da de beslutter at nå frem til deres bedstemors hjem næsten 900 kilometer nordpå. Mødet med en anden flygtning, den unge jøde Thomas, vender op og ned på alt hvad Lore og hendes søskende har lært som indoktrinerede sønner og døtre af den ariske herskerrace.
”Med udgangspunkt i en tysk-britisk forfatter er det lykkes en australsk-jødisk instruktør at dreje en af de senere års stærkeste film om Holocaust og 2. verdenskrig. ”Lore” er måske ikke ligefrem et rigtigt eventyr, men til gengæld en tryllebindende thriller om synd, skam, seksualitet og uskyldstab”, som Information slutter sin rosende anmeldelse.
Dørene åbnes kl. 19.00 og filmen starter 19.30
Du kan ikke bestille billetter men – mød blot op!
Aftenens film, der vandt sidste års Oscar som bedste amerikanske film, handler om krigen i Irak, men er ikke en egentlig krigsfilm, snarere et psykologisk drama, der viser hvad krig gør ved mennesker. Filmen følger tre specialuddannede amerikanske soldater, der arbejder med at uskadeliggøre de mange bomber, som fjenden placerer i vejsider, i biler, i lig eller på selvmordere. Det er selvklart en både livsfarlig og livsnødvendig indsats, og filmen er da også alene af den grund dirrende spændende. Kathryn Bigelows film bygger på virkelige situationer, som manuskriptforfatteren og journalisten Mark Boal har oplevet ved at følge en anti-bombe-enhed på nærmeste hold i Bagdad.
De tre soldater, som filmen følger, lærer vi rigtig godt at kende, og de repræsenterer tre forskellige holdninger til det farlige og angstprovokerende job. Som de i en vis forstand bliver afhængige af som af et narkotikum. Det er krigens realiteter og det sus, en soldat i farezonen oplever, der interesserer Bigelow, der helt afstår fra at moralisere og prædike, selv om der ingen tvivl er om at det er en antikrigsfilm.
Det er tankevækkende, at The Hurt Locker vandt sin Oscar over den ligeledes nominerede Avatar, en eventyrfilm set af millioner. The Hurt Locker derimod er en film om virkeligheden og den krig, vi også har et medansvar for. Som sådan er den uhyggeligt vedkommende, men set af få!
