Astrid og Patricks bryllup skal stå i det naturskønne Sorrento. Brudens mor, frisøren Ida, har netop brudt med sin mand, Leif, som kommer anstigende til festen med sin nye, blonde nipskæreste. Gommens far, den britiske forretningsmand Philip, er også taget sydpå. Han er aldrig helt kommet sig over sin kones død, men måske finder han fred i sindet under Italiens sol?
Blogarkiv
Hævnen
Vi lægger ud med sidste års store danske succes, Susanne Biers Oscarvinder, der skal ses og også sagtens kan tåle et gensyn, hvis man har set den. Filmen har nemlig alle de kvaliteter, der skal til for at blive en umiddelbar succes, men er samtidig også en tænksom lignelse om voldens og ondskabens væsen og vores reaktion på den.
Filmen skildrer både den store og den lille verden. Anton er læge, der arbejder i en afrikansk flygtningelejr og bl.a. stilles over for det dilemma at skulle holde sit lægeløfte og hjælpe også voldens primære årsag i området, den terroriserende bandeleder. Samtidig pendler han hjem til sin kone og to børn i det på overfladen idylliske Danmark.
Det er i sig selv problematisk. Samtidig bliver hans 10årige søn ven med klassens nye dreng, og en foruroligende alliance opstår. Den ny dreng har nemlig ikke blot sin ene forælder langt væk, men har mistet sin mor, og reagerer som kompensation herfor med vold og magt over for omverden.
Bier vil altså meget i sin film: Den lille verden i Danmark skal forbindes med den store, og børnenes univers forbindes med de voksnes. Det er fascinerende at følge Biers løsninger. Og der spilles fremragende i både voksen- og børnerollerne
Things We Lost In The Fire
Susanne Biers amerikanske debut handler om Audrey, der pludselig er blevet enke og alene med to små børn. Hun har aldrig førend ved begravelsen mødt den afdøde mands bedste ven, Jerry, som han gennem årene har vist en betydelig loyalitet overfor trods Jerrys stofmisbrug. Efter mandens død søger Audrey at lære ham at kende, og trods hendes uvilje lader hun ham endda flytte ind i huset, hvor han hurtigt kommer til at spille en stor rolle i hendes og børnenes liv.
Det lyder som en rigtig Biersk film – hvem kommer ikke til at tænke på hendes fremragende ”Brødre” ved at læse ovenstående handlingsreferat -, og det er det da også, selvom det ikke er Anders Thomas Jensen, men en amerikansk manuskriptforfatter, der står bag historien. Der er ingen tvivl om, at det er Biers sans for at skildre almindelige menneskers ualmindeligt stærke følelser på lærredet, der har gjort hende attraktiv for Hollywood, og som stadig gør hende til en seværdig filmskaber. Hun har ikke solgt sin sjæl ”over there”.
Filmen fik blandede anmeldelser både i USA og i Danmark, men mest ros. Ebbe Iversen slutter sin anmeldelse i Berlingske Tidende med at slå fast, at den er ” en generøs hyldest til menneskets ukuelige livsvilje, og med sin nænsomme følsomhed og psykologiske præcision fremtræder den som en ganske vist ”lille”, men smuk og klog film.” Og to af vore faste klubmedlemmer var meget begejstrede og ønskede meget at gense den i klubben!
Efter Brylluppet
Denne film blev valt som den ene af to Jokere i sæson 2006-07
Danske Jacob leder et børnehjem i Indien, og han bliver dybt frustreret, da han får besked om, at hjemmet skal lukkes. Men så kommer forretningsmanden Jørgen ind i billedet, og han har et usædvanligt tilbud med sig. Jørgen vil kaste penge i børnehjemmet, hvis Jacob til gengæld rejser tilbage til Danmark og deltager i Jørgens datters bryllup
Brødre
Susanne Biers drama var sidste års kassesucces og er allerede set af knap en halv million danskere, så vi har naturligvis diskuteret om vi så også skulle vise den i klubben. Men dels skal gørlevborgere langt fra biografer, der ikke fik set den, også have en chance, og dels kan filmens intense psykologiske skildring af konfliktramte personer sagtens bære et gensyn.
Om filmen skriver Bier selv: ”Filmen handler om det paradigmeskift, der er sket i vores samfund. En erkendelse af at krig og terror også bor her, og at vi ikke længere er et lille beskyttet univers.”
I filmen møder vi to brødre, Michael med en velfungerende karriere i forsvaret, en dejlig kone og to små piger, og den mere kiksede lillebror Jannik, der lever et ansvarsløst driverliv på kant med loven. Da Michel sendes på FN-mission i Afghanistan og meldes savnet, formentlig dræbt, træder Jannik i karakter. Og selv om Michael vender hjem fra et traumatiserende fangenskab, er den lille familie Danmark ramt, den store verden har trængt sig på, og for altid er familiemedlemmernes forhold til hinanden og til de vante livsformer forandret.
Det bedste og mest ætsende ved filmen er de fornemme skuespilpræstationer i hovedrollerne. I indkredsningen af personernes relationer overbeviser de i hver en meter. Som Morten Piil siger det i sin anmeldelse i Information:” Det er næsten trivielt at gentage om en god dansk film, alligevel må det siges: spillet er godt, af og til i verdensklasse”.
Elsker dig for evigt
Susanne Bier, der fik dundrende succes med ”Den eneste ene”, får med aftenens film sit andet gennembrud – til en alvorligere og dybere filmskaben.
Filmens handling er ellers ret banal og enkel og lidt vel skæbnesøgt: To unge dybt forelskede mennesker rammes pludselig af ulykken. Han køres ned og lammes fra halsen og nedefter. Hun søger trøst i sin ulykke hos lægen på hospitalet, og bryder derved ind i et velfungerende ægteskab. Denne forbudte, men også sande kærlighed på tværs af partnerskab og moralske grænser, er det filmen følger og afdækker.
Og det er dette der gøres så fremragende i Biers film. Af så fremragende skuespillere! Filmen er en dogmefilm, og det håndholdte kamera går tæt på dem, mens de siger de vanskeligste sætninger ( som f.eks. titlens), og det gør de alle fire så man tror dem. Som Ebbe Iversen slutter sin anmeldelse i Berlingske Tidende: ”Lad os blæse på dogme-reglerne og juble over dansk films overdådighed af talentfulde skuespillere og konstatere, at ”Elsker dig for evigt” er oprivende, hjerteskærende, tankevækkende og bevægende”.