Blogarkiv

The Butler

The Butler
Posten som Det Hvide Hus’ chefbutler i perioden 1952-1986 bliver bestredet af én og samme mand, afroamerikaneren Cecil Gaines. Begivenhederne sætter også deres præg på Gaines’ privatliv med kone og søn.
Han står i baggrunden det meste af tiden, men Cecil Gaines har et begivenhedsrigt liv. Fra opvæksten på en plantage i Georgia, hvor ejeren dræber hans far uden nogen konsekvenser, til han bliver ansat som butler i Det Hvide Hus og betjener syv præsidenter fra Eisenhower til Reagan. Her overværer Gaines afgørende beslutninger i den amerikanske borgerrettighedskamp, som hans ældste søn også bliver en meget aktiv del af, endda med en afstikker til Black Panthers.
“The Butler” er instrueret af Lee Daniels, som for fire år siden fik et stort gennembrud med “Precious”, der gav et ekstremt barskt billede af sorte amerikaneres vilkår i New Yorks slumområder. Her er Daniels altså igen ude i en fortælling om sort og hvid, men denne gang med et kalejdoskopisk blik hen over næsten et århundredes udvikling. Hvor der jo absolut er sket meget på den front i USA.
Filmen er inspireret af historien om Eugene Allen, som arbejdede i Det Hvide Hus i 34 år. Men Danny Strongs manuskript har ikke ret meget med den virkelige butler at gøre, for der er lagt en del ting til for at skabe dramatisk effekt. Eksempelvis det med opvæksten på en plantage med en hensynsløs ejer. Og hele sidehistorien med den aktivistiske søn, der går som en rød tråd igennem meget af filmen. Den bliver nemlig brugt til at udstille forskellen mellem generationerne i form af faderen, der er opvokset med bevidstheden, om at man er nødt til at føje de hvide for at undgå ballade – og så sønnen, der nægter at indordne sig og vil kæmpe for sin ret.

Dørene åbnes kl. 19.00 og filmen starter 19.30
Du kan ikke bestille billetter men – mød blot op!

Precious

Eftermiddagens film er en rystende historie om Claireece ”Precious” Jones, en voldsomt utilpasset sort og ekstremt overvægtig pige på seksten år. Hun bor i Harlem og har født 2 børn og bor hos en mor, der ikke bestiller andet end at ydmyge og håne hende. Så tro pokker hun har udviklet en kontrær og lidet indsmigrende personlighed. Heldigvis kommer hun i kontakt med gode kræfter, der søger at hjælpe hende og udvikle den gode begavelse, der skjuler sig bag facaden.

Det er forståeligt at filmen har vundet et hav af priser, for sjældent har man oplevet så stærk og ubehagelig film, og sjældent er råhed og menneskelig fornedrelse skildret mere indfølt og deprimerende. ”Det er ikke en film, jeg har lyst til at se igen lige med det samme, men det er heller ikke en film, jeg tøver med at anbefale, fordi den er så intens og trods alt håbefuld i sit humanistiske budskab og hyldest til en usandsynlig overlever: Hvis Precious kan, kan vi også”, som Chr. Monggaard slutter sin anmeldelse i Information.