Endnu en fransk film, men sandelig meget forskellig fra dobbeltarrangementets to. Filmen følger en sær kærlighedshistorie mellem to meget forskellige personer: Ali er med sin femårige søn på slæb ( ja, sådan virker det, det er ikke den store kærlighed, han er i stand til at udvise!) taget til rivieraen. Han er en ureflekteret og ret afstumpet type, der lever af sine kræfter som dørmand og slagsbror. Som sådan møder han Stephanie, der er smuk , overlegen og selvsikker og lever af at tæmme råheden i form af at dressere spækhuggere. Men en dag går det galt for hende, og det mærkelige kærlighedsforhold starter…
Filmen har fået ret så forskellige anmeldelser, men Filmland, Politiken og et par fra bestyrelsen, der så den ved en screening, er ret begejstrede. Det er en rå og uforudsigelig film om mennesker i deres drifters vold, men også ”fortællingen om kærlighed, der trodser alle ydre forhold, om skønheden bag alt det grimme, det stærke modlys, der vækker livsviljen trods modløsheden”, som Sophie Engberg Sonne skrev i sin overstrømmende anmeldelse i Politiken.