Når man tænker på, hvad 60’ernes og dermed mandssamfundets opbrud i kønsrollerne afstedkom herhjemme af problemer for begge køn med at finde deres ny rolle, er det oplagt at det katolske Spanien efter Franco må have oplevet vanskelighederne ved dette kønsrolleskift endnu mere markant. Eller sagt anderledes og mere konkret : I 2002 indløb der i Spanien 43.313 officielle anmeldelser om vold i hjemmet, hvoraf 52 af tilfældene fik døden til følge! Så nok er aftenens film fiktion, men den har en barsk, realistisk virkelighedsbaggrund i det spanske samfund. Og vel i et vist omfang også i det danske…
Filmen Ta mine øjne handler om hustruvold, men tager sit udgangspunkt et uventet sted, nemlig i det faktum at Antonio og Pilar elsker hinanden. Men trods terapi og gode ønsker har Antonio svært ved at styre sit temperament overfor Pilar og hendes nyvundne selvstændighed. Filmens styrke er at den skildrer Antonio som et menneske, ikke et monster. Hans handlinger bliver gjort forståelige, men ikke berettigede, og filmens spørgsmål er om disse påtrængende og stærke følelser kan forløses i andet end vold og ydmygelse.
Begge de to hovedpersoner er dybt troværdige som ofrene for denne farlige cocktail af brutalitet og seksualitet i et samfund i opbrud mellem gamle og ny normer og giver os et nuanceret og facetteret indblik i de elskende ægtefællers ulykkelige situation.