Både eftermiddagens og aftenens film er franske, og begge behandler de sammenstød i det franske klassesamfund på en varm, medrivende og underholdende måde.
I eftermiddagens film befinder vi os i et arbejdermiljø i Marseille. Hovedpersonen er den midaldrende Michel, der mister sit arbejde i forbindelse med nedskæringer. De fyrede skal vælges ved lodtrækning, og som tillidsmand kunne Michel ganske vist undgå at deltage heri, men hans socialistiske hjerte ønsker det ikke. Ved afskedsfesten samler kollegerne ind til en rejse til ham og hans kone til Tanzania, men pengene bliver få dage efter stjålet. For Michel er det en rystende oplevelse, for røveren må være en person fra fabrikken med kendskab til gaven. Hvem er det, der så groft har brudt solidariteten? Eller hvem er det, der lider så megen nød, at han er nødt til at begå en sådan forbrydelse…?
”Robert Guédiguians kloge, sociale engagement og de vandtætte præstationer i hovedrollerne gør ”Kilimanjaros sne” til noget så sjældent som en politisk feel-good-film for voksne mennesker!”, slutter Søren Vinterberg sin rosende anmeldelse i Politiken.