25 års Jubilæum
I filmen bliver biografen til Cinema Paradiso, et magisk sted, hvor drømme lagres og sidder tilbage i væggene. Mere end nogen anden faktor er det billedet af biografen som fælles oplevelsessted og socialt samlingspunkt, der har sikret filmen klassikerstatus. Som hjemstavnshistorie er Mine aftener i paradis på en gang lokal og global. Den er en film om et sted og historien om en tid, en film om en dannelsesskildring, der ser tilbage på den voksne kunstner som dreng, en film om kærligheden til film. Tornatore hylder filmen som den store lysbringer og kulturbærer. Det hele holdes sammen af Ennio Morricones uovertrufne og følelsesladede filmmusik.