Da fabriksarbejderen Sandra efter en depression får besked om, at hendes job ved en afstemning er sparet væk til fordel for en bonus på 1000 Euro til hver af de andre medarbejdere på den lille solcellefabrik, hun før sygdommen har arbejdet på, bryder hendes verden sammen. Opmuntret af mand og børn beslutter Sandra dog at tage kampen op og får foranstaltet, at en ny afstemning kan finde sted efter weekenden. Hun har derved, som titlen siger, to dage og en nat til at bearbejde sine kollegaer til at vise solidaritet med hende og få dem til at stemme anderledes.
Marion Cotillard, der forrige år spillede den benamputerede kvinde i ”Smagen af rust og jern”, er blændende som den skrøbelige Sandra, der vandrer fra dør til dør, for at få sine kollegers opbakning. Filmen ”er en samtidsfabel, der på indtrængende vis i Sandras insisterende skikkelse får os til at tænke på, hvad der er vigtigt i livet. Dardenne-brødrene (flere af hvis film vi har vist gennem årene her i klubben) har igen lavet en intens lille historie om almen stor problematik”.
Dørene åbnes kl 19.00
Cafe fra 19.00-19.30 samt i pausen midtvejs.
Filmstart 19.30
Endnu en fransk film, men sandelig meget forskellig fra dobbeltarrangementets to. Filmen følger en sær kærlighedshistorie mellem to meget forskellige personer: Ali er med sin femårige søn på slæb ( ja, sådan virker det, det er ikke den store kærlighed, han er i stand til at udvise!) taget til rivieraen. Han er en ureflekteret og ret afstumpet type, der lever af sine kræfter som dørmand og slagsbror. Som sådan møder han Stephanie, der er smuk , overlegen og selvsikker og lever af at tæmme råheden i form af at dressere spækhuggere. Men en dag går det galt for hende, og det mærkelige kærlighedsforhold starter…
Filmen har fået ret så forskellige anmeldelser, men Filmland, Politiken og et par fra bestyrelsen, der så den ved en screening, er ret begejstrede. Det er en rå og uforudsigelig film om mennesker i deres drifters vold, men også ”fortællingen om kærlighed, der trodser alle ydre forhold, om skønheden bag alt det grimme, det stærke modlys, der vækker livsviljen trods modløsheden”, som Sophie Engberg Sonne skrev i sin overstrømmende anmeldelse i Politiken.
Dobbeltarrangementets anden film, som vi viser efter middagen, er den nyeste Woody Allen-film (eller næst-nyeste, for han laver trods sin høje alder mindst en ny film om året, så det kan være svært at følge med). Og iflg. anmelderne er denne hans 41. film en af de bedste i mange år.
Handlingen i filmen er, at den unge desillusionerede Hollywood-manuskriptforfatter Gil er på rejse med sin forlovede og hendes forældre til Paris. Mens mor og datter er optaget af shopping, og svigerfaren brokker sig over alt fransk, begiver Gil som den fantast han er, der kun drømmer om som de store forgængere at skrive den store roman, sig ud på et natligt nostalgitrip til 20’ernes Paris med alle hans idoler fra dengang: Scott Fitzgerald, Hemmingway, Gertrude Stein, Picasso o.s.v.
Det er der kommet en poetisk, intelligent og vittig film ud af, som mest af alt er en kærlighedserklæring ikke bare til byen Paris og de store kunstnere i århundredets begyndelse, men også til livet selv. Og forhåbentlig kommer man som Informations anmelder ”nynnende ud af biografen med en kærlighedserklæring til livet, med Cole Porter i ørerne og med et saligt smil på læberne”.
