Filmens utrolige historie er sand: I USA, i nordstaterne i tiden før den amerikanske borgerkrig (1861-65), møder vi en fri, sort mand. Han bortføres, sælges som slave og må lide under en nedrig slaveejers grusomme styre. Han oplever de frygteligste ting og kæmper ikke kun for at overleve, men også for at bevare sin værdighed. I sit 12. år som slave møder han en rettighedsforkæmper, og dette ændrer hans liv for evigt og gør det muligt for ham at skrive den beretning, filmen bygger på.
Filmens instruktør, som også lavede den helt anderledes, men mesterlige Shame, som vi viste i sidste sæson (og teknisk set var så uheldige med) er sort, manuskriptforfatteren ligeledes, og de har meget markant valgt at vise slaveriets grusomhed. Dette er ikke nogen ”Onkel Tom-film”, og der er ikke tid til hyggestunder med blues. Instruktøren har blikket rettet mod det groteske i på baggrund af sin hudfarve at mene, at man er højt hævet over mennesker med en anden hudfarve og efter forgodtbefindende kan behandle dem som dyr. Nej, meget værre: Som udyr! Som Kim Skotte skriver i sin anmeldelse i Politiken, er instruktørens ” mission helt ned i den djævelske detalje at fortælle om slaveriet som et amerikansk holocaust”.