Min sommer i Provence

Min sommer i Provence

Cikadesang, lavendelmarker og evigt sydfransk solskin. Husker man Kilden i Provence og efterfølgeren Manon og kilden fra filmklubbens barndom i senfirserne, så ved man hvad man går ind til i sæsonens afskedsfilm. Her er nostalgi i rendyrket form i Marcel Pagnols filmatiserede barndomsoplevelser fra gårsdagens Provence.

Selve historien er en coming-of-age-fortælling, hvor Marcel sammen med bondedrengen Lili møder den jævnaldrende aristokratiske Isabelle og forelsker sig dødeligt. Det medfører svigt og hemmeligheder, så der er altså også slanger i det provencalske paradis, når drengen stifter bekendtskab med klasseforskellene og voksenlivets komplekse følelsesliv.

Men mest er det dejlig, nostalgisk sommerfornøjelse til let fordøjelse, som Gørlev Filmklub siger god sommer til alle medlemmer med!

Mine Eftermiddage med Margueritte

Den gamle franske ny-bølge-instruktør, Jean Becker, har lavet en varm og charmerende film, hvor Gerard Depardieus store talent for en gangs skyld igen foldes ud til mere end Obelix i Asterix-filmene!
Depardieu spiller et stort brød af en arbejdsmand, som efter dagens dont søger sjælefred i den lokale park. Her møder han en usædvanlig klog, gammel dame, den 95-årige Margueritte, der belæst og med sin livserfaring og sit positive livssyn øser visdom ud over den mere negativt indstillede og mildt sagt ikke bogligt begavede mand. Han kan nu overraske sine venner i landsbyen, der ellers betragter ham som en godmodig sinke. Og da ydre omstændigheder ripper op i deres varme hverdagsramme, tvinges han til handling for at bestemme retningen på sit liv.

Man kan ikke undgå at blive berørt af scenerne mellem den godmodige mand og den gamle dame og følge med i deres samtaler om litteratur og liv. Ja, litteratur og dannelse kan virke forløsende! ”Mine eftermiddage med Margueritte er en film, som vores filmklubpublikum vil elske at se”, som Peter Jeppesen fra Sdf slutter