Hovedpersonen i aftenens film, Brandon Sullivan, spillet af en på alle måder fremragende og modig Michael Fassbender, er en succesfuld og tiltrækkende ung mand, der lever et tilsyneladende ubekymret liv i egen lækker lejlighed i New York. Hans seksuelle behov er store, og han har let ved at opnå erotiske kontakter og få sexbehovet opfyldt. Men i virkeligheden er han følelseskold og mangler fuldstændig evnen til at knytte relationer, og hans store sexbehov er som alkoholikerens eller narkomanens påtvunget ham og helt uden glæde.
Vi konfronteres altså med en storby-mandetype, der kan minde lidt om Travis i Scorceses berømte ”Taxi Driver” eller Patrick Bateman i Bret Easton Ellis’ uhyggelige ”American Psyko”. Han forsøger et mere helt og ægte kærlighedsforhold, som mislykkes, og han konfronteres også af sin lillesøster, der flytter ind til ham og repræsenterer en næsten modsat type med for mange følelser som en afhængighed af modsat art. Hun har ar efter selvmordsforsøg og er på en helt anden måde lige så ”syg” som brormand.
Det er ifølge alle anmeldere ikke nogen behagelig film, men et stort kunstværk, der vandt Guldløven ved Venedig-festivalen sidste år. Som Bo Green slutter sin anmeldelse: ””Shame” er en forbløffende film. Et moderne helvedesbillede. Bagefter vil man se sin sine kære og høre små fugle synge. Hvad som helst, der viser én, at sygdommen ikke har vundet endnu”.