Filmen starter i 1961. Stephen Hawking studerer kosmologi og er kun lige fyldt 21, da han fremsætter en banebrydende teori om universets opståen. Samtidig forelsker han sig i den humaniorastuderende Jane Wilde. Men også næsten samtidig rammes Stephen af sclerosesygdommen ALS, der gradvist berøver ham al muskelkontrol og fastlåser hans geniale sind i et forvredet, ubevægeligt legeme. Den unge Hawking tror hverken på gud eller mirakler, men det gør hans kæreste. De to bliver gift og får tre børn, og mens hans krop langsomt lukker ned, går hans lysende intelligens på opdagelse i universets og den teoretiske fysiks fjerneste afkroge. Og det gør den som bekendt stadig – mirakuløst!? – i hans nuværende 73.år.
”Teorien om alting” er en mageløst smuk biografisk fortælling, en usentimental og betagende historie om fysikerens liv og ægteskab, så pålidelig, at Stephen Hawking selv har erklæret sig tilfreds. Filmen var Oscar-indstillet ( men ”Birdman” vandt!), men Eddie Redmayne vandt bedste hovedrolle-oscar’en for sin fantastiske fremstilling af Hawking.
Dørene åbnes kl 19.00
Cafe fra 19.00-19.30 samt i pausen midtvejs.
Filmstart 19.30