Grandmother
Aftenens film er et portræt af en surmulende gammel bedstemor, der tidligere har levet et rigt og spændende liv som krigsfotograf. Nu er hun alkoholiker og rullestolsbruger. Ankommet til sønnens hus, sættes barnebarnet meget mod sin vilje til at passe hende. Men han er deprimeret og selvmordstruet. Mødet mellem disse to temperamentsfulde og stædige familiemedlemmer går derfor ikke stille af. Men langsomt nærmer de sig hinanden, mens skeletterne i skabet rasler ud, og langsomt kan de begge slutte fred med sig selv og hinanden. Måske…
Som Sdf’s anmelder skriver, så er ” Ramplings bedstemor så fræk og forrygende og hele denne fine og bittersøde lille strimmel værd”.
Så er vi kommet os over den sidste fantastiske eventyrfilm – og Den gamle Biografs fantastiske 100års-jubilæum! – og skal atter se god gammeldags, realistisk voksenfilm, et kammerspil om det modne ægtepar!
Kate og Geoff har været gift i 45 år, da de pludselig konfronteres med mandens tidligere kæreste, som omkom i en gletcherspalte for et halvt århundrede siden og nu er dukket op smuk og velpræserveret i en bunke is. Er Geoffs intense erindringer om den døde eks, og Kates pludselige uventede jalousi overfor hende – en død kvinde! – en trussel mod deres vaneægteskab?
Charlotte Rampling er det sitrende, men kontrollerede midtpunkt i Andrew Haighs eminente ”45 år” om et langt og lykkeligt ægteskab, der trues af en dybt begravet hemmelighed fra fortiden. Filmen vandt en sølvbjørn i Berlin.
Lars von Triers seneste film er fra foråret 11 og altså mere end et år gammel, men af flere grunde værd at vente på (eller gense!). Bl.a. fordi filmen er i det ny digitale format, 2D, som vi nu har fået installeret i Den gamle biograf. Alene rent teknisk er filmen om planeten Melancholias kurs mod jorden nemlig en fantastisk oplevelse. Den altid kontroversielle instruktør er om noget en billedmager, især i de dvælende billeder af den stadig nærmende sig planet, støttet af Wagner på lydsiden som dramatisk understregning af budskabet og skønheden i undergangen.
Filmen er ellers slet ikke nogen science-fiction-film, som man måske kunne tro, men fortæller om to meget forskellige søstre. Den hvide brud, den lyshårede Justine, er melankoliker og ansat i reklamebranchen. Den mørkhårede Claire har valgt familien og snusfornuften, om end i rige omgivelser på ægtemandens chateau, hvor søsterens bryllup og den senere handling finder sted. I sit irritable had-kærlighedsforhold til søsteren, håber Claire nu i starten på at søsteren har valgt hendes vej i livet, den pragmatisk-rationelle i stedet for den depressive-irrationelle. Det viser sig snart ikke at være tilfældet…
Glæd jer til en formidabel åbningsfilm i jeres ny digitale filmklub!