Erna i krig
I foråret 1918 under 1.verdenskrig er Tyskland trængt og har brug for alle sine unge mænd i skyttegravene. Også de nordschlesvigske, altså sønderjyderne, som for de dansksindedes vedkommende jo slet ikke opfatter krigen som deres. Den enlige mor Erna vil gøre hvad som helst for at beskytte sin lettere retarderede søn, og forklædt som mand drager hun med Kalle i krig, da også han indkaldes.
Det er grundhistorien i det sønderjyske makkerpar Erling Jepsen og Henrik Ruben Genz’ ny film. Denne gang har instruktøren dog forvandlet den finurlige tone i Jepsens forfatterskab til det mere alvorlige. Han har med Ekko’s og Politikens anmelder ”gjort den skæmtsomme skrøne til den semitragiske skæbnefortælling”. Ja, faktisk er det blevet en repræsentativ og glimrende krigsfilm om sønderjydernes ufrivillige deltagelse i 1. verdenskrig. Og så spilles Erna jo eminent af Trine Dyrholm, ”i hvis ansigt, der sker mere end på alverdens slagmarker”, som Berlingerens anmelder skriver.
Risskov, 1980erne. Jens vokser op i parcelhus med to storebrødre, en sød mor og en streng far, Uffe, der er tidligere soldat. Nu er Uffe en noget uortodoks psykolog, der forlanger at blive tituleret Gud af sine børn. Da Uffe bliver syg, beslutter han at skrive sine erindringer, opildnet af hans loyale patienter. Med tiden bliver hans tyranni for meget for de tre sønner, og et opgør er uundgåeligt.
Denne film har vundet både Robert’er og Bodil’er og er udråbt til sidste års bedste danske film. Det er igen – som sidste sæsons Kunsten at græde i kor – en filmatisering af en Erling Jepsen-roman. Det er en både komisk, dramatisk og stilistisk spændende film.
Politimanden Robert Hansen ankommer til den lille sønderjyske by. Han er sendt derover fra København efter en tjenstlig forseelse og venter ikke at blive længe i denne udørk. Men det kommer til at gå helt anderledes…
Han involveres i det spil af had, kærlighed og afhængighed, som parret Ingerlise og den voldelige ægtemand Jørgen har kørende. Men stærkest af alt indfanges han af det miljø, han helt uforberedt er sat i. Vi er kommet til den flade og fuldkommen trøstesløse marsk, ”til mudder, køer og gummistøvler”, og det er i dette danske western-land at alle sidder fast i det skæbnefællesskab, som de på tragikomisk vis er tvunget ind i.
Det har han meget ret i, men alligevel er det lykkedes først for Peter Schønau Fog i Kunsten at græde i kor og nu for Henrik Ruben Genz i Frygtelig lykkelig.
”Forfatteren Erling Jepsens humor er lige så tragisk, som hans alvor er svimmel og komisk. Midt i desperationen bobler en latter, som på skræmmende vis er umulig at standse. Man skulle egentlig ikke tro, at tonen lod sig fange i filmform”, skriver Weekendavisens anmelder, Bo Green Jensen