Alle sejl er sat til i Baz Luhrmans forrygende musical-melodrama. Filmen er et visuelt og lydligt orgie, der kun kommer til sin ret på biografens store lærred og ny surround-lydanlæg, og den australske instruktør, som vi husker fra så markante film som “Strictly ballroom” og “Romeo og Julie” (begge vist i klubben tidligere), har tydeligt ønsket for fuld skrue at bombardere os tilskuere sansemæssigt. Selve historien er en ret banal fabel om bohemetiden i Paris og dens idealer om frihed og kærlighed, hvor vi følger den unge digter Christian (spillet og ikke mindst sunget fremragende af Ewan McGregor) og hans forelskelse i Moulin Rouge-kurtisanen Satine, alias Nicole Kidman. Christian og hans venner, heriblandt maleren Toulouse Lautrec, skriver på et stykke til natklubben, og dette stykke både forberedes i og er hele filmen, og det har hovedtema fra The Sound of Music. Men den egentlige film skabes i musikken, i sangstumperne fra moderne rochhits og hundredevis af musicalsange, der alle henviser til specifikke sammenhænge, som på den måde inddrages i Moulin Rouge. Alle anakronismerne er tilsigtede og udgør en stil, en postmodernistisk musical. Kameliadamens Dumas og La Bohèmes Puccini vender sig givetvis i deres grave, og nogle tilskuere vil givet finde det “too much”. Men de fleste vil synes det er fantastisk! Prøv selv!