Grandmother

Grandmother

Aftenens film er et portræt af en surmulende gammel bedstemor, der tidligere har levet et rigt og spændende liv som krigsfotograf. Nu er hun alkoholiker og rullestolsbruger. Ankommet til sønnens hus, sættes barnebarnet meget mod sin vilje til at passe hende. Men han er deprimeret og selvmordstruet. Mødet mellem disse to temperamentsfulde og stædige familiemedlemmer går derfor ikke stille af. Men langsomt nærmer de sig hinanden, mens skeletterne i skabet rasler ud, og langsomt kan de begge slutte fred med sig selv og hinanden. Måske…   

Som Sdf’s anmelder skriver, så er ” Ramplings bedstemor så fræk og forrygende og hele denne fine og bittersøde lille strimmel værd”.

Empire of Light

Empire of Light

Biografen Empire Cinema i den engelske badeby Margate har Hilary som daglig leder. Hun er en midaldrende kvinde, som lever et såre begivenhedsløst liv: Hun arbejder og lever alene, har pligtsex med sin chef og ser aldrig film! Hun er psykisk sårbar, og har været indlagt en periode som skizofren og er nu på medicin. Men så får biografen en ny ansat, Stephen, ung, flot og åben og venlig. De bliver venner, ja mere end det, og Hilary blomstrer op. Men tilbage i 80’ernes racistiske tider var et sådant forhold ikke uproblematisk, når han er sort og hun har en diagnose.

Film er magi, fortæller biografens gamle operatør dem, lysstrålen oppe på lærredet skaber magi både i biografsalen og blandt de mennesker, der arbejder der. Stephen og Hilary bliver et lys for hinanden. Så filmen må ses som en hyldest til biografen og filmkunsten, og alt det den kan skabe, et empire of light, som titlen siger. Det må da lige være en film for os i Den gamle biograf!

A Hero

A Hero

Vi har tidligere vist denne iranske instruktørs film i klubben, og de har alle givet et spændende indblik i iransk kultur. Denne gang har han lavet en både socialrealistisk og nervepirrende thriller. Filmen følger den fraskilte Rahim, der har fået udgang fra fængslet, hvor han sidder for en ubetalt gæld til sin ekskones bror. Hans redning kan blive en taske med guldmønter, som hans kæreste har fundet ved et busstoppested. Han beslutter sig imidlertid til at aflevere pengene tilbage til ejermanden og udråbes som helt. Men er han det? Som tilskuer må man hele tiden overveje det, for han skifter hele tiden fra at være offer til at være iscenesætter, fra anstændig til utroværdig, efterhånden som plottet skrider frem.

Filmen giver troværdige miljøskildringer og indblik i en anden og syg kultur, der dog måske på nogle områder også afspejler vores eget samfund. Den vandt Grand Prix-prisen i Cannes i 21.

The Fabelmans

The Fabelmans

Filmen er Spielbergs nyeste, en selvbiografiske fortælling om hans opvækst, og samtidig en hyldest til filmkunsten. Den fortæller, hvordan Sammy/Steven bliver optaget af film allerede som lille skræmt dreng, hvor han bruger sine smalfilmsoptagelser til at skabe styr på verden og overvinde sin frygt. Senere opdager han, hvordan han kan vinde venner vha sine optagelser, men også hvordan de kan afsløre

den ubehagelige sandhed, i dette tilfælde hans mors utroskab.

Filmen er meget forskellig fra hans tidligere mesterværker, men selv et mesterværk, der rørende fortæller om den splittelse, der har præget den unge Spielberg, både som fysisk lille, som jødisk og som barn af to forældre modpoler, edb-ingeniøren og musikeren.

Filmen varer godt to en halv time. Maden består af hovedret, dessert og kaffe og koster 200 kr. Tilmelding til maden er nødvendig til formanden (40578804) eller kassereren (40310143). Man er naturligvis velkommen til kun at se filmen.

Gensyn med Paris

Gensyn med Paris

Filmen skildrer et gensyn med Paris under og især efter de frygtelige terrorangreb på et spillested og flere restauranter samtidig i 2015 med mere end 130 døde og over 400 sårede og traumatiserede mennesker. Filmens kvindelige fiktive hovedperson bliver som tilfældig restaurationsgæst fanget i

terrorangrebet. Hun fremstår som en stærk kvinde, der efter hospitalsophold og 3 måneder hos mor på landet, tror hun kan gå videre med sit liv. Men hun bliver klogere og må virkelig kæmpe for at få afklaret, hvad der skete, for at få sin tilværelse på sporet igen.

Det sker ved at finde andre overlevende, der har været involveret i begivenheden. Filmen udvikler sig til en meget stærk og bevægende film om traumebehandling både af hovedpersonen selv og andre involverede. Den gør et stort indtryk.

Triangle of Sadness

The Triangle of Sadness

Filmen er en skarp og meget morsom samfundssatire. Først får vi præsenteret det gennemgående unge par, der lever af deres udseende som model og influencer. De er optaget af sig selv og penge og uden selv at vide det både morsomme og tragiske. Så følger det næste niveau af samfundssatire, hvor parret har vundet et luksus-cruise med meget rige mennesker, som kommer ud i en storm og forliser og lander på en øde ø, hvor rollerne i den grad byttes om.

Instruktøren, der allerede med sine forrige film, Force Majeure og The Square, som vi begge har vist i filmklubben, havde markeret sig stærkt, vandt fortjent

guldpalmen i Cannes sidste år. Filmen er på en gang meget morsom og velspillet, samtidig med at den virkelig vil noget, nemlig tegne et barsk billede af hvor det kapitalistiske klassesamfund har ført os hen. Det er virkelig blændende!

 

 

De otte bjerge

De otte bjerge

Denne dejlige italienske film er en fortælling om to drenges venskab, der trods deres forskellighed holder hele livet. Den udspiller sig i de italienske alper, hvor storbydrengen på ferie med sine forældre hver sommer i barneårene møder den lokale landsbydreng. Han er barn af den eneste bonde tilbage i den fattige bjergby, som folk er fraflyttet. De to drenge lever et vidunderligt liv sammen og tager også med storbydrengens far på fantastiske vandringer i bjergene og på den farlige gletsjer.

Dette liv kan dog ikke fortsætte, men selv om drengene kommer væk fra hinanden og oplever en helt forskellig ungdom, kan de som voksne genoptage deres venskab og liv i bjergene periodevis. Det er en smuk fortælling, hvor menneskelige følelser og vidunderlige naturbilleder smelter sammen.

Den perfekte Chef

 

Den perfekte chef

Vi starter sæsonen i den lette ende med en kulsort komedie, der nu også er en let genkendelig og skarp samfundssatire over livet på mangen en arbejdsplads.

Den selvoptagede chef Blanco, fremragende spillet af Javier Bardem, driver et familiefirma og forventer særlig opmærksomhed og ros om sin indsats som chef, men ak, en fyret medarbejder på hævntogt, en medarbejders eksistentielle krise og hans egen alt andet end uskyldige interesse for den unge marketingspraktikant, giver problemer…

Bardem har aldrig været bedre, og filmen blev valgt som Spaniens Oscar-bidrag, så selv om filmen var Biografklub Danmark-film sidste år, synes vi ikke filmklubbens medlemmer i Gørlev og omegn skulle snydes. Oplagt sæsonåbningsfilm, siger formanden, der har set den!

I SOLSORTENS LAND

Filmen kommer fra Kosovo, der efter den jugoslaviske krig og efter årtiers stridigheder mellem serbere og albanere i dag er et selvstændigt land. Men inden var landet præget af voldsomme etniske udrensninger som dem vi mest kender fra Bosnien (Srebrenica). Den foregår i en fattig landsby, hvor mange mænd stadig år efter borgerkrigens ophør er savnet og ved FN’s hjælp eftersøges. Enkerne i landsbyen kæmper ikke blot med sorgen og uvisheden om deres skæbne, men også med savnet af den økonomiske forsørger. Og filmen fortæller om en gruppe enker med vores seje heltinde i spidsen, der stabler en forretning med hjemmelavet ajvar på benene. Men bare at se en kvinde køre bil, for slet ikke at tale om en selvhjulpen forretningskvinde, er for meget i dette gammeldags, patriarkalske samfund. Så det er op ad bakke for kvinderne!

Filmen fortæller altså om sorgbearbejdning i den centrale familie, vi følger, men også om feministisk sammenhold i landsbyen. Det er gribende at følge, og gør et stort indtryk, og filmen vandt da også alle den alternative Sundance-festivals priser.

Når det bliver morgen

Japans Oscar-bidrag var i år den dejlige kvindelige instruktør Naomi Kaweses nyeste film. Vi så hendes sidste, Månen over kirsebærtræerne, tilbage i 2016 i filmklubben. Hun fortæller smukt og stille om de menneskelige relationer i det moderne Japan.

Aftenens film handler om en adoption, først set fra adoptionsforældrenes side, dernæst fra den biologiske mors side. Vi møder det velhavende Tokyopar, der på mange måder har alt, men har store og langvarige fertilitetsproblemer, og ender med at adoptere Asato, og et lykkeligt familieliv opstår. Så skiftes perspektivet til den purunge pige, der tidligere blev tvunget af sine skamfulde forældre til at føde og bortadoptere sit nyfødte barn, men seks år senere opsøger det adopterende par og forlanger sit barn tilbage. Det rejser naturligvis mange dilemmaer…

Filmen giver et dybt og præcist indblik i japansk kultur, som på mange måder mht skyld, skam og ære er væsensforskellig fra vores. En betagende film.