Aftenens film er en meget anderledes kinesisk film, ja tematisk kunne den foregå hvor som helst, for det er ikke kun i Kina at kontrasten og konflikten mellem gamle og nye værdier mærkes stærkt i disse år. Filmens centrale location er en gammel traditionsmæssig badeanstalt i et saneringsmodent kvarter i Beijing, som passes af hr. Liu og hans retarderede søn. Stedet er en oase og et fristed for en gruppe pensionister og skæve eksistenser, der har brug for såvel fysisk som psykisk renselse. Hr. Liu har imidlertid også en anden søn, den fortravlede, succesfulde forretningsmand i det sydlige Kina, der ved en misforståelse vender hjem fordi han tror at faderen er død. Han påtænker kun at blive hjemme kort, men det kommer til at gå helt anderledes. Han konfronteres med det langsomme, traditionelle liv på badeanstalten og tvinges derved til at tage stilling til det gammeldags livs fundamentale værdier (Hvem sagde “Mifunes sidste sang”, Søren Kragh-Jacobsens dogmefilm!). Vandet er naturligvis den centrale metafor, og allerede i starten skæres budskabet ud: mens et karbad er en renselsesproces, er brusebadet en pervers opfindelse, der kun burde bruges til bilvask! Stilfærdigt og langsomt vindes vi for det smukke budskab om det gode i menneskelivet. “Det er en film som varmer om hjertet. Et must for enhver filmklub”, som Lonni Gelsdorff fra Holstebro Filmklub skriver i sin filmomtale.