Det er altid til diskussion i bestyrelsen, om vi skal vise de mest omtalte og roste film fra forrige sæson, for mange har jo netop derfor nok set dem i den ”rigtige” biograf. Men dels holder gode film jo næsten altid til gensyn, dels har vi erfaring for, at medlemmer decideret ”regner med os” og venter til den pågældende film kommer i klubben.
En sådan film er sidste års prisvindende filmatisering af Erling Jepsens roman. Den debuterende instruktør Peter Schønau Fogs udgave af den 11årige Allans trængsler i det sønderjyske er poetisk dansk socialrealisme, der ikke er set bedre i mange år.
Allans far er en fantastisk begravelsestaler, og ikke et øje er tørt, men hjemme er far ikke sentimental, men selvoptaget, brutal og småpsykopatisk, der med sine krav om betingelsesløs  kærlighed driver moren til at spise sovepiller, den ældste søn ud af huset til Sønderborg og de to yngste børn til at forsøge at dække fars behov og gøre ham ”glad”.
Det er en kulsort og meget dansk tragi-komedie om en mildt sagt dysfunktionel sønderjysk familie, båret frem af fremragende skuespilpræstationer både i børne- og voksenrollerne.