Den hollandske instruktør har gjort, hvad der på forhånd ellers synes umuligt: Filmet en roman af den store, engelske romanforfatter, Virginia Woolf, der er fortalt i ” stream of consciouness”, altså som en løbende fremlæggelse af personernes tanker og følelser. Hovedpersonen er Mrs Dalloway, der midtvejs i livet under forberedelserne til et middagsselskab erindrer og reflekterer over de begivenheder, der førte hende til det hun er i dag, en respektabel, men sat og forkælet overklassekone. Andre historier blandes ind, først og fremmest om den af granatchok lidende unge Septimus, der nok kom fysisk helskindet hjem efter 1.Verdenskrig, men kun på grund af en forråelse, der slår om i selvanklage. Der er altså ikke meget episk forløb eller udvendigt drama i denne historie, men det er en sanselig og intens skildring af engelske skæbner set gennem en enkelt junidags prisme, der drejes og vendes. Og det er netop disse skarpt sete enkeltepisoder og fint indfølte og nuancerede karaktertegninger, den hollandske instruktør udnytter i sin vellykkede filmatisering. Filmen lægger sig i smuk forlængelse af den lange række af overskønne engelske romanfilmatiseringer fra Victoria-tidens sidste år og starten af det 20. århundrede ( f.eks.” Værelse med udsigt”, ”Følelse og fornuft”, ”Howards end” ( den sidste også med Vanessa Redgave)), og den er alene værd at se for Vanessa Redgraves blændende spil i hovedrollen.