Drageløberen

Khaled Hosseinis bestseller er alene i Danmark solgt i mere end 150.000 eksemplarer, så mange vil gå til filmen med forkundskab, og ifølge alle anmeldere vil de ikke blive skuffede over denne trofaste og ”klassiske” filmatisering af romanen. Har man ikke læst bogen, er der en fascinerende og anderledes historie at blive overrasket over, mens man som læser kan opleve Hosseinis ord og ens egne indre billeder blive udfordret i filmisk billedfortokning. Især Kabul anno 1978, som danner rammen om første del af filmen, byder på et fantastisk eksotisk univers at lade øjnene gå på opdagelse i.
I Kabul i 70’erne vokser drengen Amir op i trygge og sorgløse kår sammen med sin ven og tjener Hassan. Årets store højdepunkt i drengenes verden er byens dragekonkurrence, men netop denne dag brydes idyllen, da Amir svigter sin ven fatalt. Kort efter intensiveres krigen i landet, og Amir og hans far flygter til USA, men skyldfølelsen vil ikke slippe sit tag i Amir. Mange år efter får han som voksen mulighed for at gøre uretten god igen og tager tilbage til Afghanistan – selv om det betyder, at han sætter sit eget liv på spil.
Filmen er som bogen ”et dybt humanistisk projekt, der minder os om, at der bag krige og al statistik om indvandrere oftest gemmer sig tragiske skæbner og virkelige ansigter. Det er ganske enkelt en gribende fortælling af den slags, der alt for sjældent ses i biograferne”, som anmeldelsen i Berlingske Tidende slutter.

Finding Neverland

Vi befinder os i filmen i London i 1904, hvor forfatteren J. M. Barrie arbejder møjsommeligt på sit litterære gennembrud. En dag støder han i parken på enken Sylvia Davies og hendes fire børn. Barrie fascineres af familien, og forholdet udvikler sig til stor forargelse for omgivelserne. Barrie har endelig fundet sit livs og forfatterskabs inspirationskilde, og langsomt ændres hans liv for altid.
Barrie er skaberen af Peter Pan-figuren, og  forfatterskabet drejer sig om denne skikkelses hyldest til fantasien og barndommen. Og filmen fortæller historien om denne mand, der midt i sen-victorianismens stive, regelrette England med inspiration fra denne familie Davies, udvikler en perlerad af lege, der lader fantasien flyve om på lette vinger. Det kunne være blevet sentimentalt, men bliver medrivende og betagende, som alle der kan huske Peter Pan, Kaptajn Klo og lille Klokkeblomst ved. ”Neverland” er ønskeøen, fantasiens land, det frigjorte barns – og voksnes! – paradis. (Og navnet på Michael Jacksons ranch! I øvrigt sans comparaison! Barry blev også i samtiden mistænkeliggjort i sit forhold til Davies-drengene, men filmen afviser det som bonert mistænksomhed, som retten gjorde i Jacksons tilfælde.)
”Finding Neverland” er en dejlig film for alle os barnlige sjæle – også til børn, bare de kan læse undertekster. Så tag dem med i filmklub denne aften og få en fin oplevelse sammen!