Både Zhang Yimou og Chen Kaige bevæger sig i deres film mellem skiftevis historiske og nutidige scener. Og denne gang er det Kaige, der repræsenterer den samtidige og enkle fortælling a la Yimous forrige film, ”Ikke én mindre”, som vi viste sidste sæson.

Filmen fortæller historien om landsbykokken, der er alene med sin søn, som besidder et stort musikalsk talent. Og i det moderne Kina er det jo ikke nogen skam at ville tjene på sine talenter, så fader og søn drager til Beijing, for at finde en violinlærer og gøre karriere. Men i virkeligheden er det vist mest faderen der har ambitionerne, ikke så meget drengen selv, i hvem hormonerne rumler, og som har mere lyst på nabopigen. I dette følelsesmæssige spændingsfelt løber historien, der også tegner et billede af den kulturkamp, der finder sted i det moderne Kina mellem nye vestlige og importerede værdier overfor de traditionelle kinesiske.
Det kommer der en lille, men varm og underholdende film ud af.