En syrisk mand ved navn Khaled Ali flygter fra Aleppo som blind passager på et kulfragtskib. Ved ankomsten til Helsinki trues han med udvisning, men vælger at gå under jorden i den finske hovedstad. Khaled får ansættelse på en restaurant, som netop er blevet overtaget af skjortesælgeren Wikström. Han har brugt sin pokergevinst på at starte på en frisk og udleve sin drøm om at være restauratør.
Filmen fik stor ros på festivalen i Berlin, hvor den modtog Sølvbjørnen og blev kaldt Kaurismäkis bedste værk siden Manden uden fortid.
Den meget specielle og ”knastørre” finne, Aki Kaurismäki, har aldrig leflet for sit publikum med underholdende og sprælske film, men alligevel er han blevet verdensberømt på sin stramme billedstil og underspillede humor som f.eks. i hans sidste ”Manden uden fortid”, som klubben viste for to sæsoner siden.
Som den handler Kaurismäkis nyeste film også om en ensom og trøstesløs person i Helsinki, vagtmanden Koistinen. Han går sine runder og passer på andres værdier, inden sovesofaen i kælderlejligheden kalder. Han længes som alle efter kærlighed i en hård og ensom verden, og det udnytter en flok kriminelle til at begå et røveri på hans arbejdsplads og få Koistinen hængt ud for det! Han er jo ”trofast som en hund, et romantisk fjols”, som gangsteren udtrykker det. Han er naiv og har som den eneste i filmen moralen i behold, hvorfor han også må tage alle tæskene i et samfund, hvor den slags ikke belønnes. ”Det er drøntrist, men helstøbt filmkunst i verdensklasse”, som Sdf’s omtale af filmen slutter.