De særlige
Hvis nogen synes titlen lyder bekendt, skyldes det ikke en tilfældighed. For få år siden blev den franske komedie ”De urørlige” en kanon biografsucces. Den skildrede det underholdende møde mellem en handicappet millionær og hans sorte forstads-hjælper. Og det er samme franske makkerpar, der har lavet aftenens film, som også skildrer et møde mellem kontraster.
Filmen skildrer det store arbejde, som to idealistisk venner, den ene jøde, den anden muslim, gør for henholdsvis svært autistiske børn og unge, og for unge arbejdsløse fra de parisiske forstadsghettoer. De sidste ansættes til at mandsopdække de autistiske unge, så det er muligt at give dem oplevelser på f.eks. ride- eller skøjtebanen og derved ophæve den fysiske og/eller medicinske indespærring, som er samfundets eneste tilbud til disse stærkt udadreagerende og selvskadende autister.
Nok er ”De særlige” ind imellem også sjov ligesom ”De urørlige” var det, men primært er den oplysende og gribende. Det er en meget smuk og varm film!
Vi kommer virkelig rundt i alle genrer i årets film! Aftenens er en fantastisk blanding af tre brutale eventyr flettet sammen om eviggyldige temaer som grådighed, forfængelighed, magtmisbrug og egoisme. Tre kongeriger grænser op til hinanden: De regeres henholdsvis af en sexgal konge, der kaster sig over enhver kvinde, han måtte lyste, en gold, babyhungrende dronning, der vil gøre alt for at få et barn, og en infantil konge, der lyster sig med en kæmpeloppe i stedet for at sørge for sin giftelystne datter!
Det lyder vanvittigt, og er det måske også. Men Jyllands-Postens anmelder kalder ”Tale of Tales” for et ”berusende barokt filmeventyr. Overdrevet og vanvittigt, men også rørende og tænksomt. Det svulstige og det storladne kommer helt til sin ret i dette barokke billeddigt af usete dimensioner!” Og Informations anmelder taler om ”en forunderlig og grum film – lige så meget Fellini som brødrene Grimm”. Så den er nok værd at give en chance.
Aftenens film er både en slags psykologisk thriller og et psykologisk billede af hvad perfektionsønsker gør ved et menneske. Det er en både fejende flot balletfilm og en uhyggelig skildring af en transformation af et menneske. Hvis man flyver for tæt på solen, risikerer man at få brændt vingerne…
Filmen fortæller historien om Nina i New York, hvis liv udelukkende handler om dansen. Hun bor sammen med sin mor, som selv er pensioneret danser og støtter Ninas ambitioner. Hun opnår den eftertragtede hovedrolle i Svanesøen som dansende det dobbelte parti som hvid og sort svane. Man skulle tro, at hendes lykke dermed var gjort. Men i løbet af prøveforløbet vokser konflikterne med balletmesteren, hendes rival i det intrigante balletkorps, med moderen og dybest med sig selv, og disse konflikter bliver filmens dominerende indhold. Men uhyggeligt er det, at man efterhånden ikke ved, hvor mange af konflikterne, der er reelle, og hvor mange det foregår i hendes sårbare, pressede sind…
Natalie Portmann er aldeles fremragende i den uhyre krævende hovedrolle.
