Den forældreløse Sam og den forældrekontrollerede Suzy, begge 12 år, befinder sig på en ø ud for New Englands kyst. Det purunge par vil stikke af fra hver sine voksne kontrollanter, opslå lejr i et uberørt paradis og gøre det til deres kongerige. Det er vist en gammel grundfortælling! Og selvfølgelig er en storm på vej…og de voksne bekymrede…
Fortællingen er primært lystig, hvad alene skuespillerlisten fortæller om: Bill Murray og Frances McDormand som forældre, Bruce Willis med hentehår som den lille øs politichef og spejderne anført af en stikkelsbærbenet Edward Norton og den 10-stjernede grønspættegeneral Harvey Keitel! Og socialforvaltningen af en striks uniformeret Tilda Swinton ( i en rolle meget, meget langt væk fra Eva i ”Hvad med Kevin?”)
Det er dog det empatiske og varme portræt af ung kærlighed, som er omdrejningspunktet i filmen. ”Parret står lige på tærsklen mellem barn og voksen, og de på en gang intense og uskyldige følelser, de har for hinanden, løber som en rød tråd og en usynlig, uudtømmelig energi gennem Moonrise Kingdom”, som Chr.Monggaard skriver i sin begejstrede anmeldelse i Politiken.
Dørene åbnes kl. 19.00 og filmen starter 19.30
Du kan ikke bestille billetter men – mød blot op!
Aftenens film er omdiskuteret og på sin vis forfærdelig. Den rejser spørgsmålet,
om ondskab er medfødt eller må ses som et resultat af miljø og omgivelser.
Eva – helt fremragende spillet af Tilda Swinton – tilsidesætter et spændende liv og karriere, da hun forelsker sig og får Kevin og som mor og husmor er henvist til et familieliv i et klaustrofobisk provinsmiljø. Barnet er kolikbarn, og bl.a. derfor udvikler der sig tidligt et misforhold mellem mor og barn, og dets opvækst former sig som en dybt ubehagelig psykologisk magtkamp mellem mor og søn. Faderen mærker tilsyneladende ikke problemerne, og den engelske titel – ”We need to talk about Kevin” henviser til den manglende dialog mellem forældrene om den problematiske søn.
Filmen springer i tid. På nutidsplanet lever Eva et sølle ensomt liv, åbenlyst hadet af andre mennesker. I glimt fra forskellige tidspunkter i hendes tidligere liv får vi baggrunden for nutidens ubærlige smerte. ”Det er en film, der modigt og præcist springer på hovedet ned i familielivets mørkeste tabuer og efterlader et indtryk, der hænger fast. For kan moderkærlighed overhovedet betvivles eller problematiseres?” som Jyllandspostens filmanmelder skriver. ”Den fremragende film rammer som et knytnæveslag i maven og efterlader sit publikum rystet og lamslået”.
Eftermiddagens film kan i sin tematik minde om Per Flys Kvinden, der drømte om en mand, som vi viste i sidste sæson. Eller måske snarere Arven, som aftenens italienske film deler overklassemiljø med. Den foregår i Milano ved årtusindskiftet hos den rige familie Recchi. Hovedpersonen er den kontrollerede og kontrollerende rigmandshustru Emma, som møder og indleder et passioneret forhold til en yngre mand, der får fatale følger for hende selv og familien. I lyset af passionen ser hun sit tidligere liv og forstår, hvad hun har ofret for at opnå sin position.
Filmen er meget billedskøn, men det er Tilda Swinton i den dominerende hovedrolle, der så at sige stjæler billedet og løber med filmen. Man følger hendes forvandling fra tilknappet og utilnærmelig overklassefrue til en kvinde i sine lidenskabers vold. Hun siger, at hun er kærligheden, som filmens titel også lyder, og den er som bekendt større end alt! Søren Vinterberg kalder i Politiken filmen ”et medrivende, billedskønt italiensk kærligheds- og familiedrama, en fest for øjet og øret”.
