Kort generalforsamling
og derefter
Gøg og Gokke
Vi slutter sæsonen med en både sjov og filmhistorisk spændende film.
Stan Laurel (1890 – 1965) og Oliver Hardy (1892 – 1957) – med andre ord Gøg og Gokke – var titaner i pionertiden for amerikansk film, og John Bairds film begynder her: På settet til ”Way out West”, deres kostelige westernparodi. Begge mænd er bitre og frustrerede, synes de underbetales af producenten og har lige lovlig meget gang i den mht spil og damer. Så springer vi til 16 år senere, da parret er blevet turnerende anakronismer for halvtomme sale i England. Der er op- og nedture i det følgende og begge mænd har helbredsproblemer.
Det er et bittersødt, charmerende og nostalgisk portræt, der tegnes af de to komikere. Venskabet mellem dem er rørende skildret, så man både ler og græder.
Gode film og god mad passer sammen. Vi fortsætter vores tradition med to film og middag. Tilmelding er nødvendig senest onsdag d. 11 november på tlf. 4057 8804 eller 5885-5209. Man er naturligvis velkommen til at se begge film eller blot den ene. Med/uden spisning.
Eftermiddagens og aftenens film er meget forskellige, men begge er rørende og varme og morsomme fortællinger om mennesker, der søger tilbage i deres historie, samtidig med at de lever stærkt i deres nutid.
Kl. 16.00 vises Philomena der fortæller den sande og gribende historie om den ældre kvinde, der i al hemmelighed har søgt efter den søn, hun som teenager fødte i Irland, og som den katolske kirke tvang hende til at bortadoptere til USA. Hun får uventet hjælp af en kynisk og garvet journalist, og gennem filmen kommer de to til at udgøre et meget umage makkerpar i jagten på en nu voksen mand, der kun kendes som baby Anthony. Deres fælles eftersøgning udvikler sig til en dannelsesrejse for dem begge, fuld af humor og kontraster. Den bringer dem ikke bare tættere på sandheden om sønnens skæbne, men også på flere af livets store spørgsmål.
Judi Dench er dybt rørende som den tilsyneladende ordinære irske kvinde med den frygtelige hemmelighed, og Stephen Frears har skabt en dejlig film, ”for det er ikke tit, at den svære kunst at skabe vittigt og velspillet feelgood-drama med en vedkommende klangbund klinger så rent som her”, som Informations anmelder slutter.
