Filmen foregår i England i Dronning Anne Stuarts regeringsperiode fra 1702 til 14. Landet var i krig med Spanien, og parlamentets to partier, Whigpartiet og Torypartiet, sloges om at fange dronningens opmærksomhed. Hun er mest optaget af sine fysiske plager og sine ”kanin-børn”. Hun var i øvrigt gift med den danske prins Jørgen (Georg) med hvem hun fik 17 børn, der alle enten ikke var levendefødte eller døde som helt små!
Dette dybt betændte miljø skildres som den rene galimatias og kostumekomedie af den mærkelige græske instruktør i denne mærkelige historie. Hoffets stærke kvinde, Sarah Churchill, styrer på mange måder den ynkelige, gigtplagede og humørsyge dronning. Så ankommer som den tredje kvinde Abigail Hill, en fattig slægtning, som Sarah giver et job ved hoffet. Det skulle hun aldrig have gjort! For Abigail ved hvordan man får magt og indflydelse, og snart er hun dronningens nye ”Favourite” og magtkampen kan gå i gang!
Dette magtspil er dybt fascinerende, præcist, ubehageligt og gennemsyret af liderlighed. Man rystes, ler og forarges. De tre hovedroller spilles helt eminent – Olivia Coleman som dronningen fik Oscar for bedste kvindelige hovedrolle – og man indser, hvad der vel har været filmens skabers ide, at der ikke er så langt som man skulle tro mellem magtkampene – også imellem kvinder! – dengang og nu.
Blogarkiv
Youth
Det er forår på et luksus-kurhotel i alperne, hvor berømthederne hviler ud. Film-, sport- og musikstjernerne er den moderne tids aristokrati, der har penge og berømmelse til at leve afsondret fra mængden og dermed markere, at de er noget særligt. Enere som Miss World, fodboldstjernen Maradona, Hitler-skuespilleren, en svævende yogi, et par Hollywood-divaer. Men deres følelsesliv er lige så banalt som alle andres, viser denne drillende film.
Blandt gæsterne er især de gamle snart 80-årige venner, komponisten Fred (Michael Caine) og filminstruktøren Mick (Harvey Keitel). De filosoferer om alt lige fra glemsomhed og prostatabesvær til den svære kunst ”at sige verden ret farvel”. Filmen har ikke megen handling, men en række fremragende tableauer, der både sjovt og tankevækkende viser livet frem – især konsekvenserne af de valg, man har truffet i livet!
”Filmen er fuld af humor, sort faktisk, men også alvorlig og befriende original. Den er smuk og grum – men hvorfor hedder den Youth – det må man selv se den for at finde ud af”, som Sdf-præsentationen slutter.