Aquarius

Den brasilianske musikkritiker Clara overlevede som ung brystkræft ved at få fjernet sit ene bryst. Nu er hun 65 år gammel, enke med tre voksne børn og eneste tilbageværende beboer i boligkomplekset Aquarius, som et boligselskab er ved at opkøbe. De mangler bare at overtale Clara til at fraflytte sin lejlighed, og da de tager ufine metoder i brug, begynder Clara at slå fra sig.