En helt almindelig familie
Aftenens film er en stærk, dansk debut om et kontroversielt emne, og den viser samtidig, hvor langt vi er kommet de sidste 2o år i kønsdiskussionen. Filmen handler nemlig om et kønsskifte, og om hvordan ægteparret Helle og Thomas bliver til Helle og Agnete hver for sig. Det er en familiehistorie set gennem den 11-årige Emmas øjne. Farens hormonelle selvrealisering er en rystelse, der skaber nye brudflader og alliancer i familien. Emma føler, at hun mister faren, hvorimod den ældste datter i konfirmationsalderen oplever, at hun nu har fået en åndsfælde i kvindelige udtryksformer.
Det er et gribende hverdagsdrama om, hvordan man skal tackle det, når spillets regler pludselig laves om. Og Mikkel Boe Følsgaard er fremragende i den svære rolle som Thomas/Agnethe.