I ydre henseende er ”Stille hjerte” en beskeden film, stort set begrænset til en enkelt location, hvor en familie samles over en weekend for at koncentrere sig om en tragisk begivenhed. Søstrene Sanne og Heidi har tilsyneladende accepteret deres syge mors ønske om at dø, før sygdommen forværres, men som weekenden skrider frem, bliver morens beslutning sværere at håndtere, og gamle konflikter dukker op til overfladen.
Men er det ikke netop i de ”beskedne” intimfortællinger, at Bille August er bedst. Vi husker faktisk med større glæde en film som ”En sang for Martin” om den demensramte dirigent, som vi viste for snart en del år siden i klubben, end de stort anlagte internationale ”Åndernes hus” og ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”. Når Bille rendyrker kammerspillet og lader sit på en gang klinisk skarpe og kærlige blik på personerne styre forløbet, opstår der en helt anden nerve, nærhed og varme.
Anmelderne er i hvert fald enige om, at aftenens film er en af Bille Augusts bedste!
Dørene åbnes kl 19.00
Cafe fra 19.00-19.30 samt i pausen midtvejs.
Filmstart 19.30
Søndagsarrangement. Dørene åbnes kl. 13.00 Filmen starter kl 13.30. afbrudt af en pause med cafe midtvejs. Gå ikke glip af denne filmoplevelse.
Den første af sæsonens to lange søndagsfilm er Lars von Triers vilde og poetisk og erotiske, men overhovedet ikke pornoagtige langfilm, som vi viser i den nedklippede 4 timers version ( vi vover trods alt ikke at vise filmen i hans personlige 5½ timer lange udgave! ).
Filmen følger den ca. 50-årige Joes lange rejse gennem livet. En kold aften finder den ældre charmerende ungkarl, hr Seligman, hende gennembanket i en gyde. Han tager hende med hjem for at pleje hende, mens han spørger ind til hendes liv. Joe, der selv diagnosticerer sig som nymfoman, fortæller derefter sin overdådige og saftige livshistorie til Seligman, der selv er en aseksuel bogorm.
Flertallet af anmelderne er forvirrede, men også meget imponerede, som Chr. Monggaard i Information, der kalder filmen et ”monstrum af en film, en krævende og svært definerbar blanding af mainstream og eksperiment, af en erotisk dannelsesrejse og filosofisk diskurs, af menneskelig tragedie og sort komedie….en væsentlig og fascinerende udbygning af en allerede markant filmkunstners betydelige oeuvre. Den rammer mig intellektuelt og fysiologisk, lige i hjernen, maven og skridtet, og selv om 4 timer er lang tid, er det ikke for lang tid”.
Når vi viser mange danske film i år, skyldes det simpelthen at der laves mange danske kvalitetsfilm. Dansk film er – dogmefilm eller ikke – glædeligvis stadig inde i en strålende udvikling.
Aftenens instruktør er jo en gammel kending, skaberen af så glimrende film som ”Kundskabens træ”, ”Drenge”, ”Lars Ole, 5c” og ”Kærlighedens smerte”. Med undtagelse af afstikkeren til Færørene med ”Barbara”, har han holdt sig til sit eget selvbiografisk prægede århusianske univers, og med aftenens film er han atter tilbage heri med det formål at fortælle sin afdøde fars historie.
Neurologen Richard Malmros beskrives i tre perioder af sit liv: I den fattige barndomsperiode i Esbjerg i begyndelsen af århundredet, i midten af århundredet, hvor han fungerede som professor og overlæge på Århus Kommunehospital, og i de sene år i begyndelsen af 1990’erne, hvor han er gammel og svagtseende. Filmen springer mellem perioderne og tager udgangspunkt i en sag, der i hans alderdom bragte ham på forsiderne: Hans brug af det radioaktive stof thorotrast, der blev benyttet til hjerneoperationer, og som senere viste sig kræftfremkaldende.
Det er blevet til et intenst, følsomt og meget smukt portræt af et menneske, der gennem hele sit liv lod pligten og ansvaret være styrende, men aldrig fik livsglæden eller personlige behov forløst.
