Blogarkiv

Ingen kender dagen

 

Ingen kender dagen

Filmen er en anderledes film. Den består af fem små film, der i én forstand er helt forskellige og uafhængige af hinanden, men som dog er bundet sammen ved alle at handle om tillid og tillidsbrud i en eller anden forstand. Instruktøren har bedt fem forfattere om at skrive hver en historie om tillids-temaet, som hun så laver. Man kalder det en multiplot-film.

Det er der kommet en spændende, eftertænksom, men også svær, ”filosofisk” film ud af. Vi får ofte som tilskuere så få baggrundsoplysninger til de enkelte episoder, at det kan være svært at følge og forstå, hvad der sker. Måske havde de fem dele vundet ved at være foldet ud i selvstændige novellefilm. Men når det er sagt, så er det altså også vigtigt at understrege, at Anette K. Olesen er en modig og original filmskaber, der i sin mosaik om tillid viser os, hvor meget den betyder i vores relationer til hinanden og følgelig også, hvor ødelæggende tillidsbruddet kan være. Det er en oplagt film for filmklubbens tænksomme publikum.

 

Sorg og Glæde

Den succesrige filminstruktør Johannes bliver gift med skolelæreren Signe. Han er dog ikke tilstrækkelig opmærksom på hendes mørke sider og jalousi, så en vinterdag i 1984 kommer han hjem og opdager, at Signe i en psykose har dræbt deres ni måneder gamle datter. Johannes er chokeret og ulykkelig, men vil også gøre alt for at beskytte sin sårbare kone og hjælpe hende tilbage til livet igen.

Den succesrige århusianske filminstruktør Niels Malmros serverer sin personlige tragedie, som mange sikkert har hørt om, og selvfølgelig må der opstå diskussion, om hvorvidt man kan tillade sig at filme ens egen tragedie, og det er der også blandt filmanmelderne, men Malmros har jo hele sit filmværk igennem så at sige dokumenteret sit liv i film efter film. Og han gør det, så det bliver vedkommende, og han gør det nærmest rystende usentimentalt. Filmen, som Malmros kalder sin sidste, er ”en rank afrunding på et livsprojekt”, som Kim Skotte skriver i sin anmeldelse.