Det er næppe muligt at finde en mere traumatisk historie, end den som aftenens film fortæller. Og så er den efter sigende autentisk! Den fortæller om en hårdtarbejdende alenefar, der bliver dødeligt syg og kun har måneder tilbage, og som derfor er på jagt efter en god familiepleje til sin 4-årige søn. Han er en kærlig far med et tæt forhold til sønnen, som vises i nogle intense scener, sublimt spillet af begge skuespillere. Moren er rejst hjem til Rusland efter fødslen og helt ude af billedet, og faren har ingen nære slægtninge. Guidet af en ung socialrådgiver besøger vi i et kapløb med tiden forskellige plejefamilier, der bestemt ikke kan siges at være lige velegnede alle sammen…
Filmen er helt fri for patos og sukret sentimentalitet. Den er nok en film om at dø, men den er fuld af liv, og da man først forstår, hvor meget tiden spiller en rolle, bliver det endda til en smuk og vedkommende spændingsfilm.