Trofaste medlemmer af Gørlev Filmklub kan sikkert tænke sig til, at aftenens film, ligesom Utøya, har givet anledning til stor diskussion og uenighed i bestyrelsen under årets filmvalgmøde. Her drejer det sig om filmens ubehagelige vold, der får nogle til at fravælge den. Modsat kan man hævde, at Lars von Trier uden tvivl er Danmarks mest betydelige originale filmskaber, og at vi har vist de fleste andre af hans film gennem tiden, så burde hans nyeste værk ikke kunne vises i en filmklub, der vil kalde sig seriøs? Det sidste synspunkt vandt, kan I forstå, men nu er medlemmerne præsenteret for det andet – og advaret!
I filmen møder vi Jack, der aldrig blev arkitekt, så han kunne bygge sit eget hus, men i stedet blev seriemorder, der betragter de 5 mord, han begår over en årrække som sit kunstværk. Han må kaldes psykopat, men også en charmerende, egoistisk narcissist. Lige som navnebroren Jack the Ripper fotograferer han sine ofre og sender dem til en avis, og han fører diskussioner om sit ”kunstværk” med Hr. Verge, som repræsenterer romantikkens kunstsyn om det gode, det sande og det skønne. Grusomheden og sadismen afløses her af sort humor, så man med Sdf’s anmelders ord ”er ubehageligt underholdt – på trods”.
Blogarkiv
The Reader
Aftenens film er vurderet ret forskelligt, men flere af klubbens bestyrelsesmedlemmer har set den og været meget optaget af den. Og som i Fly’s tilfælde er der også her tale om en instruktør, der før har vist sin høje standard, i dette tilfælde Stephen Daldry, der lavede de fremragende film Billy Elliot og The Hours, som vi begge har vist i filmklubben.
Filmens første del skildrer et mærkeligt kærlighedsforhold i efterkrigstidens Tyskland mellem en stor dreng og en enlig, dobbelt så gammel kvinde. Han lærer gennem hende erotikkens første betagelse, hun får til gengæld læst verdenslitteraturens klassikere højt, deraf titlen. Først højtlæsning, så sex! Hanna forsvinder imidlertid ud af den unge mands liv, og de mødes først syv år senere i en retssal, han som jurastuderende og optaget af at forstå, hvad hans forældregeneration lavede under krigen, hun som anklaget for sit virke som SS-vagt i en koncentrationslejr under krigen.
Filmen bæres frem af en fantastisk præstation af Kate Winslet som Hanna og en spændende diskussion om kærlighed, soning og skyld. Holocaust blev ikke begået af en særskilt, nu afdød race, som kaldes nazistiske monstre. Almindelige mennesker blev inddraget i mordmaskinen. Men hvordan gik det til, og hvad følte de bagefter? Og hvordan så den næste generation på dem og deres forbrydelse? Det er filmens væsentlige temaer.