Trækfugle

Aftenens film er en rystende dokumentation – i fiktionens form – af hvordan Columbia i løbet af en kort periode i 1960’erne og 70’erne blev forvandlet fra et stillestående, traditionelt landbrugssamfund med en traditionel klankultur til et kapitalistisk gangstersamfund.
Historien holder sig til en bestemt familie. Den ikke helt unge, forarmede Rapayet kan ikke betale den høje medgift for at få sin udkårne Zaida til hustru. Så han begynder at sælge marihuana til amerikanerne. Dermed er der nok sat gang i velstanden, men sandelig også i magtkampe, griskhed og forbrug, som slet ikke stemmer overens med traditionerne. En kulturel   forvandling og tragedie er sat i gang.
Titlens trækfugle refererer traditionelt til forandring i Columbia, men er også slang for de unge voldelige mænd, der drages mod narkoindustrien, og refererer desuden til de små, vakkelvorne flyvemaskiner, der bringer narkoen op til det nordamerikanske marked. Og desværre: Nordamerikansk ødelæggende livsform den anden vej.