Sommeren 93

Aftenens film kaldes ”en spansk perle af en film”. Historien ses med den 6-årige Fridas øjne. Hun har mistet begge sine forældre, moderen er netop ved filmens start død af aids og faren forsvundet for lang tid siden. Derfor skal Frida flyttes fra Barcelona og anbringes hos onkel og tante og deres lille barn i en katalansk landsby.
Filmen er selvbiografisk, fortæller den debuterende instruktør. Frida føler sig spærret inde i en usynlig boble af sorg, ensomhed og desorienteret følelse af uafklarethed, så det bliver en lang, ubærlig sommer. Filmen bliver dog aldrig sentimental, selv om den med sit tætte nærvær og med en række utroligt ægte børneskuespillere er tæt på at være en tåreperser. Der er tale om et betagende smukt og livsbekræftende opvækstdrama, som filmklubbens medlemmer så hver især kan gå til deres sommer med i bagagen.