Miss Kicki

Aftenens film blev ikke set af mange, da den havde premiere i København i begyndelsen af året, men det er ganske uretfærdigt, for der er tale om en særdeles vellykket film med en aldeles fremragende Pernille August i hovedrollen.
Hun spiller en noget kikset, midaldrende kvinde, der vender hjem efter en række år i USA, hvor hun næppe har haft den store succes. Hun genforenes med sin teenagersøn, og de tager til Taiwan, igen for at søge lykken for den rastløse kvinde. Det falder heller ikke særligt heldigt ud, men til gengæld oplever sønnen at komme i vanskeligheder, hvilket bringer dem tættere på hinanden, og det er dette forhold mellem mor og søn, der er det egentlige indhold i filmen.
Nok kan det kaldes en ”lille” film, men med sit kammerspil mellem mor og søn bliver det til et nærværende og følsomt værk, der gør et stort indtryk.” Miss Kicki er en forfriskende anderledes svensk film, som stoler på antydningens kunst i en uforudsigelig historie om sårbare mennesker på udebane. Og August, hun skal helt enkelt bare ses. Stor applaus til hende”, som Information sluttede sin anmeldelse.

Antichrist

Valgt som en af årets Jokere

En psykiater og hans kone sørger over tabet af deres søn. Derfor tager de ud i deres afsides liggende hytte i skoven. Hytten hedder ‘Eden’ og her skrev hun engang skrev en afhandling om forfølgelsen af hekse i middelalderen. Mens de prøver at forstå, hvordan tragedien kunne ramme dem, så viser den omkringliggende natur sig er fra sin mest barske og onskabsfulde side.

 

Himlens Hjerte

Den svensk-dansk instruktør Simon Staho lefler ikke for sit publikum. Det er ofte barske film om centrale eksistentielle emner som f.eks. den manglende moderkærlighed i ”Daisy Diamond” fra sidste år. Nu er han der igen, denne gang med et vedkommende og rystende ægteskabsdrama.
Lars og Susanna har været lykkeligt gift i tyve år, og deres bedste venner Ann og Ulf er tilsyneladende også tilfredse med deres liv sammen. Men under en fælles middag kommer de til at tale om ægteskab, utroskab, loyalitet og svigt, og efter den middag er intet det samme mere mellem vennerne.
Filmen er blevet sammenlignet med Bergmans film. Ligesom hos ham er vi inde i et lukket rum med insisterende nærbilleder af personerne, der siger lige så meget som replikkerne. Det er film, som nogle vil kalde teater. Staho siger selv at han som i et laboratorium vil udforske ægteskabet som institution: Er det kun en mur mod ensomheden? Eller er det som ramme en mulighed for at mennesker kan leve et fuldt liv?

 

Der spilles fremragende af de fire store svenske karakterskuespillere. ”Især Persbrandt med drivisøjnene og Lena Endre med det måske mest detaljeret udtryksfulde ansigt i nordisk film, gør Himlens hjerte til andet end et debatprogram om fænomenet utroskab…Himlens hjerte er både smertefuld og vittig, og der er mange gode grunde for både troløse og trofaste til at se den”, som Information slutter sin anmeldelse.

 

Maria Larsons Evige Øjeblik

Vores medlemmer valgte aftenens film som joker-film sidste sæson, men den var desværre ikke ledig, så vi viser den i stedet nu.
Der er tale om et smukt og bevægende drama af den canadiske skuespillerinde Sandra Polley, der her debuterer som instruktør. Filmen behandler samme emne, nemlig sygdommen alzheimer, som Bille August behandlede så gribende i En sang for Martin, som vi viste i klubben i 2002.
Filmens handling viser sygdommens udvikling. Grant og Fiona har været gift i mere end halvtreds år og elsker hinanden højt. Da Fiona viser tegn på altzheimer, lader hun sig indlægge på et plejehjem, der til Grants fortvivlelse forbyder ham at se hende den første måned. Da Grant endelig genser sin hustru, er hun ganske forandret, genkender ham ikke og er forelsket i en mandlig beboer, og vi følger nu hans ændring fra ægtemand til bejler i forholdet til den stadig mere fjerne hustru. Filmen er ”mesterligt kontrolleret – og suverænt spillet. Selvfølgelig med en nu 66-årig Julie Christie som det lysende midtpunkt, stadig i stand til at kaste erotikkens stjernestøv ud over selv den enkleste scene”, som Morten Piil slutter sin begejstrede anmeldelse i Information

Sig du elsker mig

Vi har tit i bestyrelsen været kede af at vi ikke har flere unge medlemmer. Når nu det er så billigt for unge, og de kunne have så stor glæde af at se de fleste af de film vi viser…Aftenens film fortjener især et ungt publikum, selv om det er en film, der anbefales varmt til alle, der er interesseret i hvad der sker i verden i dag. Den skildrer unge menneskers vilkår i en globaliseret verden. Den skildrer deres behov for kærlighed, drømme, venskaber, sex. Hvordan forstås de uskrevne spilleregler i kønsdansen om at få drengenes opmærksomhed uden at gå over stregen? Bilder man sig ind, at de unges vilkår og vanskeligheder såmænd nok er de samme som de altid har været uanset globalisering, pornoficering og mobilteknologi, så leverer den svenske instruktør med denne film en barsk opvågnen.
Den 15 årige Fatou bliver voldtaget af nogle drenge, og for ikke at tabe ansigt, foregøgler hun over for omverden, at hun selv indvilligede. Men efterhånden begynder hendes verden at krakelere, og hun må vise format overfor moderen, lærerne og de andre unge. Det er en rå, men nødvendig film, der viser et realistisk ungdomsmodbillede til Hollywoods high-school-farcer og danske Anja-og- Viktor-i-hyggeland-film. Haddy Jallow, som spiller Fatou, andengenerationsindvandrer i Sverige og klassens seje sild, vandt hvad der svarer til en dansk ”Bodil” for sin fremragende præstation.

Manderlay

Filmen blev valgt som årets ene Joker i sæson 2005-06

Grace og hendes far har forladt Dogville. På turen gennem de amerikanske sydstater gør de tilfældigt ophold udenfor det store gods Manderlay, hvor man stadig lever som slaver og herrer. Det krænker Graces retfærdighedssans, og hun beslutter sig for at forsøge at lære beboerne mere demokratiske spilleregler. Hendes far forlader godset efter at have erklæret, at han ikke vil være der til at redde hende, når projektet slår fejl.

Hvis Jeg Vender Mig Om

En række af svensk films største skuespillere medvirker i aftenens film, der egentlig består af tre forskellige episoder, der udspilles parallelt under en lang nats rejse mod dag. Ved daggry samles trådene i en historie, der dristigt blander både klassisk skandinavisk ægteskabsdrama og bitter samfundssatire.
Runge fylder filmen med bevægende øjeblikke, men har også blik for den groteske detalje som historien om mureren Anders, som hyres til at hjælpe et traumatiseret ægtepar til at fortrænge verden i et forsøg på at fortrænge tabet af en datter ved at blive muret inde! Den fornuftstridige opgave bringer ham til besindelse, og efterhånden som morgenen gryr træder nye perspektiver frem for flere i det mere eller mindre martrede persongalleri, der både møder tilgivelsen og muligheden for at starte på en frisk. Og det er vel, hvad filmen vil: Vise nødvendigheden af at besinde sig på det ene liv med de nærmeste, med de tab og krav, det stiller os over for, nødvendigheden af ”at vende sig om” for ikke at bryde sammen.
I Berlin fik filmen både en ”Blå engel” og  en ”Sølvbjørn”. ”De sidste mange år har svenskerne måttet skæve misundeligt til den danske blomstrende filmindustri, men de blå-gule fortjener sandelig, at der bliver tittet lidt den anden vej”, som Politiken slutter sin rosende anmeldelse.

Dogville

Den smukke Grace (Nicole Kidman) er på flugt fra gangstere og ankommer til den lille isolerede bjergby Dogville. Med lidt hjælp og overtalelse fra byens forfatterspire Tom (Paul hos Bettany), tilbyder indbyggerne at skjule Grace, der til gengæld skal arbejde lidt hos alle i byen. Da politiet starter en eftersøgning af Grace, kræver alle i byen, især mændene, sig langsomt bedre og bedre betalt for den risiko det er at skjule hende. Grace erfarer på grusomste vis at den godhed hun har fundet i Dogville, må betragtes som relativ. Men Grace gemmer på en hemmelighed, der både bliver skæbnesvanger for hende selv, og ikke mindst for de gode borgere i Dogville…

Lilja 4-Ever

Der er ingen grund til at skjule, at aftenens film er en barsk omgang, som folk med sarte nerver skal holde sig fra. En af svensk films væsentlige unge instruktører, der debuterede med den fremragende ”Fucking Åmål” i 1998, er tilbage med en voldsom og bidende socialkritisk historie om prostitution og fornedrelse i det tidligere Sovjet – og i Sverige!
Den 16 årige Lilja bor i en fattig og trøstesløs forstad et sted i det tidligere Sovjet. Da hendes mor på det grusomste forlader hende for at forfølge sin drøm i USA med ny mand, må Lilja hos en fordrukken tante stå på egne ben. Hun hænger ud med den lidt yngre dreng Volodja og drømmer om en bedre tilværelse, mens hun stjæler og prostituerer sig igennem. En dag tror hun at drømmen går i opfyldelse, da hun forelsker sig i en mand, der beder hende følge med til Sverige for at begynde et nyt liv…
Moodysson håber på folks vrede og bruger bevidst filmen som en provokation og et våben. ”Det er vældig naivt at tro at det at sælge sin krop er som et hvilket som helst andet job. Der ligger tragedie og desperation bag beslutningen, og i den internationale prostitution, den såkaldte trafficking, altid forskellige grader af vold og fornedrelse”, siger instruktøren i et interview. Historien er i al sin gru almen og sand, og derfor er film af denne kaliber også en nødvendighed, hvor ubehageligt det end kan være at overvære.

Jalla! Jalla!

Vi starter sæsonen med en både vedkommende og stærkt underholdende komedie, en debutfilm af den kun 23-årige, svensk-libanesiske Josef Fares. Historien fortæller om de to hverdagsklovne og antihelte, svenskeren Måns og hans libanesisk fødte ven Roro, der er parkpassere i Örebro i Sverige og hver har en kæreste. Men så vælter katastroferne ned over dem: Måns rammes af impotens, og Roros familie beslutter at det er på tide for Roro at gifte sig med en passende partner, som de naturligvis finder til ham. Roro og den udvalgte pige elsker bare ikke hinanden, men er først alligevel ude af stand til at sige nej, fordi forventningerne og traditionerne er så massive. “Jalla, jalla” betyder nærmest Tjep! Tjep! Kom så lidt kvikt! Filmen handler altså om det pres der lægges på unge, dels i den skandinaviske sex-industri, hvor Måns er kunde og tror at kunne finde løsningen på potensproblemerne, dels i sammenstødet mellem individuel kærlighed og fastlåste familienormer med arrangerede ægtekaber som andengenerations-indvandrerne mærker det. Den unge instruktør behandler de i virkeligheden dybt alvorlige problemer kærligt ironisk og med hjælp af en smittende humor. Og som i alle gode komedier handler filmen om hvordan kærligheden mellem mennesker kan og vil triumfere, når blot man følger sit hjerte og forstår at sige fra.