Manchester by the sea

Lee er en mand af få ord i et koldt nordamerikansk Boston. Vi fornemmer fra start af, at noget har forårsaget hans knugende tavse ensomhed, men først da hans storebror dør og efterlader ham sin adfærdsvanskelige teenagersøn i hans varetægt, sker der noget. Lee drager tilbage til sin fødeby, en fiskerflække på den amerikanske østkyst, den by der har givet filmen navn, Manchester by the Sea. Og langsomt får vi indsigt i baggrunden for Lees ophold i Boston, og hvorfra smerten og selvhadet stammer.

Filmen er blevet meget rosende anmeldt og kaldt et mesterværk. Berlingske kalder den ” en smerteligt rørende historie, der ikke ville være til at bære, hvis den ikke var så smuk i al sin kuldslåede menneskelighed”, og filmmagasinet Ekko slutter sin anmeldelse usædvanligt klart: ”Filmen er simpelthen så skidehamrende godt skrevet og spillet. Se den! ”

Kongens valg

Den 9. april 1940 forsøgte den tyske værnemagt at besætte Danmark og Norge. Det lykkedes som bekendt hurtigt i Danmark, men i Norge gik det helt anderledes: Regeringen og kong Haakon var i tvivl i 3 dramatiske døgn, og filmen, som på norsk hedder Kongens Nei! – og hvorfor dog lave suspense ud af noget vi alle historisk ved, som den danske titel gør? –  beskriver – vel sagtens historisk korrekt – det fortumlede psykologiske drama indtil beslutningen blev taget. Vægten er lagt på kongens usikkerhed: Overgivelse eller krig, men skildrer også fint andre historiske faktorer, der blev afgørende for valget.

Danske Jesper Kristensen, som selvfølgelig primært er valgt, fordi han i den grad ligner Haakon VII, spiller denne tvivl igennem på fremragende vis. Han vil i modsætning til sin søn kronprinsen hellere lege med børnebørnene end træffe svære, nationale beslutninger, som jo i vores type kongedømme slet ikke er hans opgave. Filmens vekslen mellem dette intime etiske drama og det overordnede historiske overblik er stærk og overbevisende, og det er i det hele taget blevet til en glimrende film.

Gense Cabaret med Liza Minelli

Gensyn med “Cabaret” Bemærk MANDAG d 25 sept. 2017

Gørlev Medborgerforening og Filmklubben er gået sammen om et arrangement hvor vi omdanner ”Den Gamle Biograf” til en Cabaret fra 30`erne.
Dermed dannes rammen og skaber den rette stemning når vi viser filmen ”Cabaret” med Liza Minelli.
Herudover vil der blive serveret ost og pølsebord til 60 kr. mod forudbestilling på email: gorlev.medborger@gmail.com
Om Filmen:
I 30’ernes Berlin ligger økonomien i ruiner og millioner af utilfredse abejdsløse giver nazismen vind i sejlene. Det lader dog ikke til at genere de uhæmmede skuespillere på cabareten Kit-Kat-club, der optræder med sexede og stærkt satiriske numre. Men inden længe bliver også de løsslupne kunstnere draget ind i den uhyggelige tyske virkelighed.

Entre: 40 kr. for medlemmer af de to foreninger.
Er du ikke medlem endnu ?
kan du efter eget valg købe medlemskort à 40 kr. til Medborgerforening
eller medlemskort à 30 kr. til Filmklubben ved indgangen.
Bemærk at det er mandag d. 25/9 kl 19.30

La La land

Selv om filmen ”på stregen” netop ikke vandt Oscaren som bedste amerikanske film – det gjorde Moonlight, som vi viser senere på sæsonen – så har filmen på næsten alle måder gået sin sejrsgang overalt, og vi synes også Gørlev Filmklubs medlemmer skal have chancen. Filmen er en hyldest til Hollywood og alt hvad dette sted står for af store musicals og kærlighedsfilm.

Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed. Mia, en ung skuespillerinde, jagter sit livs filmrolle, men indtil chancen dukker op, må hun nøjes med at servere cafe-latte til byens store filmstjerner. Ligeledes drømmer den dedikerede pianist Sebastian om et gennembrud som jazzmusiker, men er tvunget til at acceptere ligegyldige jobs som hyggepianist på nussede barer. De mødes og forelsker sig stormende, men både deres kærlighed og karriereplaner sættes på en hård prøve i denne storby, der også er kendt for at knuse hjerter og drømme.

La la land fortæller historien om livsforandrende kærlighed gennem en overdådighed af sang og dans. Det er da ikke til at stå for!

Nøgle hus spejl

Efter et langt livs ægteskab må Lilly og Max flytte på plejehjem, da Max rammes af en hjerneblødning. Lilly passer trofast sin mand, men da en livsglad, svensk herre kaldet ”Piloten” flytter ind på naboværelset, falder hun pladask for hans charme. Personalet og familien misbilliger hendes ny forelskelse, og det provokerer Lilly til endelig at tage kontrollen over sit eget liv.

Vi lever længere, og det giver nye levemåder. Det stille tabu omkring gamle menneskers emotionelle og erotiske voksenliv krakelerer heldigvis. I film dukker gamle nu op som andet end bedsteforældre og biroller, nemlig som rigtige mennesker, der i nogle tilfælde kan nå at leve flere liv.

Ghita Nørby og Sven Wollter er et fortryllende par i en på trods af alder og demens rigtig feel-good’er efter generalforsamlingen!

Room

Jacks verden er enkel. Der er kun Rum, værelset på 10 kvadratmeter, hvor han har skab, bord og seng. Og hvor han altid har mor, der fortæller ham alt og passer på ham. Det flimrende fjernsyn viser bare noget ”der er fundet på”. Uden for Rum er uvirkeligheden. Og Gamle Nick, der kommer på besøg og ligger i mors seng. Det er en tryg og overskuelig verden  –  indtil den dag da han er fem og mor fortæller, at udenfor er virkeligt og noget, som de kan flygte ud i, hvis de kan narre Gamle Nick…

Synsvinklen er barnets, men vi ved, at der i virkeligheden er tale om en uhyggelig kidnapning, og at mor og barn er indespærret i et skur i bortførerens have, åbenlyst inspireret af de horrible hændelser i østrigske kældre. At flugten lykkes er ikke fortællingens kardinalpunkt, det er derimod den verden, der venter på den anden side…

Det er en romanfilmatisering, ”der er blevet ligeså på én gang klaustrofobisk og svævende og ikke mindst fremragende som romanen”, som Jyllands-Postens anmelder skriver.

I dine hænder

Sidste sæson viste vi Bille Augusts film om aktiv dødshjælp, der selv om beslutningen herom var taget på et alderstrin og i en på mange måder gunstig familiesituation alligevel vakte voldsomme følelser, især hos de to døtre. Aftenens film har samme tema, men er alligevel helt anderledes. Her er der tale om en vred, uhelbredeligt syg ung mand, Niels, der bare ønsker at blive sat fri af kørestolens fængsel og få lov til at tage til Schweiz for at begå assisteret selvmord.

Hverken hans mor eller bror vil deltage heri, men det vil Maria, der er sygeplejerske på det plejehjem, han bor på. Det bliver en rejse ud i det ukendte, for mens Niels har brug for hjælp til at dø, har Maria brug for hjælp til at leve, føle frihed og elske. Derved bliver filmen til en gribende historie om at turde gribe livet – og døden, når den kommer.

Det er en meget lovende spillefilmsdebut af den franskfødte, men dansk uddannede (fra Filmskolen i 2011) Samanou Sahlström, der både har instrueret og skrevet manuskript. Det er en både rørende og stærk film, der ikke fik nok opmærksomhed i biograferne.

En mand der hedder Ove

59-årige Ove er parcelhuskvarterets tvære regelrytter, som hver morgen går sin faste inspektionsrunde i nabolaget. Han har dog sine private grunde til aldrig at smile. Da den højgravide og farverige Parvaneh flytter ind i rækkehuset overfor med sin familie, opstår et uventet venskab, som endelig sætter Ove i stand til at tackle sit livs sorg og genfinde meningen med tilværelsen.

Under sandet

Aftenens film blev sidste års store danske succesfilm hos både kritikere og publikum, som vi også synes vores medlemmer skal have mulighed for at se. Filmen fortæller os en vigtig og godt ”glemt” fortælling om krigs dehumaniserende virkning i ”rare” lille Danmark i 1945.

Englænderne afleverer i sommeren 45 godt 2000 tyske krigsfanger i danskernes varetægt. De skal fjerne de to millioner landminer, som den tyske besættelseshær har gravet ned i sandet langs den jyske vestkyst til brug i tilfælde af, at de allieredes landgang kom her. Ikke noget rart job, men det har de sgu fortjent, når nu de selv har lagt dem, tænker den danske sergent, der får kommandoen over en gruppe af dem. Men det er jo ikke de samme, der har lagt dem, det er unge drenge indkaldt i krigens sidste måneder, og sergentens syn ændres langsomt.

Det er Zandvliets tredje film, et virkeligt gennembrud. Og også Roland  Møller som sergenten er virkelig god.

Månen over kirsebærtræerne

Sentaro driver en lille bagerbutik, der serverer kager med sødt bønnefyld. Kagerne er meget populære, men en ældre dame er ikke helt så imponeret. Hun kan lave dem meget bedre, påstår hun, og tilbyder sin hjælp. Sentaro indser hurtigt, at hun er en gudsbenådet kagebager, og den lille butik blomstrer. Med tiden åbner personerne op for de hemmeligheder, de hver især gemmer i deres hjerter.

Det kan måske lyde en kende lavmælt og søvndyssende, men ifølge filmmagasinet Ekkos anmeldelse er der tale om ”et eftertænksomt, intimt og billedskønt drama med fokus på detaljerne”. Til trods for adskillige priser både i Cannes og ved CPH:DOX er det den kvindelige japanske instruktørs første rigtige danske biografpremiere, så vi giver hende en chance.