Centaur

Det er sjældent, vi får tilbudt film fra Kirgisistan, så vi er lydhøre, når det sker!
Filmens hovedperson, Centaur, bor på landet med sin døvstumme kone og søn. Han flirter også med enken Sharapat, som sælger hans yndlingshjemmebrændt på torvet, men hans altoverskyggende lidenskab er heste. Centaur er nemlig af den formening, at kirgiserne nedstammer fra det mytologiske væsen kentauren, halvt menneske, halvt hest, og af og til stjæler han den lokale matadors væddeløbsheste for ekstatisk at ride dem ud over stepperne i måneskinnet. Egnens egentlige hestetyv, der er Sharapats elsker og stjæler heste for at sælge dem til slagteriet, lægger en fælde for sin rival, og så er historien i gang.
Det er en imponerende film, der fortæller om en uddøende kultur splittet mellem tradition og modernitet, religion og rationalisme. Det lykkes ifølge Sdf’s anmelder for filmens skaber at knytte de mange tråde sammen til et storladent, tragisk epos, som er absolut seværdigt.

Green Book

Lørdag 16. 11. 2019
Sæsonens dobbeltarrangement en lørdag med mad ind imellem de to film er altid imødeset med spænding. I år er der tale om to særprægede og meget forskellige amerikanske film.

Klokken 19.30
Green Book
Filmen, vi viser efter maden, foregår i 1962, og bogen som har givet filmen dens titel var dengang en virkelig bog, en rejseguide for sorte mennesker, der oplyste dem om hvor i sydstaterne de kunne spise og overnatte uden at komme i karambolage med sydstaternes rigide racelove.
Filmen er en klassisk fortælling om modsætninger, der mødes. I denne udgave Tony, den primitive dørvogter i en natklub, og Don Shirley, doktor i psykologi og feteret pianist. Og ikke at forglemme: Tony er hvid italiensk-amerikaner, Don er sort. Tony bliver, da han bliver arbejdsløs, hyret som chauffør for Don, da han skal på koncertturné i Sydstaterne. Handlingen udgøres så af hvad de to kommer ud for undervejs, og den udvikling de gennemgår, både indbyrdes og i forhold til omgivelserne.
Det er en både klog og morsom feel-good-film i et klassisk amerikansk filmsprog.

Gode film og god mad passer sammen. Vi fortsætter vores tradition med to film og middag.
Tilmelding til maden er nødvendig og skal ske senest onsdag d. 13 november
på tlf. 4057-8804 (Paw) eller  4031-0143 (Birthe)
Man er naturligvis velkommen til at se begge film eller blot den ene. Med/uden spisning.

Utøya 22. juli

Filmklubbens bestyrelse diskuterer meget under det langvarige filmvalgmøde, vi holder i maj hvert år. Især kan der være uenighed i forbindelse med voldelige film, der kan være ubehagelige at se. Eller spørgsmål som ved aftenens film: Skal vi give den norske psykopat, som stod bag begivenheden på den norske ø for 10 år siden, og hvis navn jeg ikke vil nævne, opmærksomhed ved at vise en film om hans udåd? Trods respekt for det modsatte synspunkt, har et flertal i bestyrelsen valgt at svare ja på dette spørgsmål.
Instruktøren Erik Poppe har valgt at vise, hvad vi alle ved, der skete på denne ø, gennem en fiktiv fortælling. Hovedpersonen Kaja er opdigtet, kammeraterne hun gemmer sig med er opdigtede, dialogen er opdigtet, og filmen er ikke optaget på Utøya. Alligevel er det det nærmeste vi kommer en dokumentarisk skildring af den forfærdelige time, de unge tilbragte på øen med gerningsmanden. Efter utallige interviews med de overlevende har filmens modige skaber valgt at lave en ”sand fiktionsfilm”. Så det er blevet en helt uvoldelig og udramatisk fortælling om unge mennesker, der ikke forstår hvad der sker og gemmer sig for en mand i politiuniform, der går rundt og skyder. Og det er netop med vores baggrundsviden ganske, ganske gribende. Og derfor er der tale om en film, der fortjener at ses af mange.

The Favourite

Filmen foregår i England i Dronning Anne Stuarts regeringsperiode fra 1702 til 14. Landet var i krig med Spanien, og parlamentets to partier, Whigpartiet og Torypartiet, sloges om at fange dronningens opmærksomhed. Hun er mest optaget af sine fysiske plager og sine ”kanin-børn”.  Hun var i øvrigt gift med den danske prins Jørgen (Georg) med hvem hun fik 17 børn, der alle enten ikke var levendefødte eller døde som helt små!
Dette dybt betændte miljø skildres som den rene galimatias og kostumekomedie af den mærkelige græske instruktør i denne mærkelige historie. Hoffets stærke kvinde, Sarah Churchill, styrer på mange måder den ynkelige, gigtplagede og humørsyge dronning. Så ankommer som den tredje kvinde Abigail Hill, en fattig slægtning, som Sarah giver et job ved hoffet. Det skulle hun aldrig have gjort! For Abigail ved hvordan man får magt og indflydelse, og snart er hun dronningens nye ”Favourite” og magtkampen kan gå i gang!
Dette magtspil er dybt fascinerende, præcist, ubehageligt og gennemsyret af liderlighed. Man rystes, ler og forarges. De tre hovedroller spilles helt eminent – Olivia Coleman som dronningen fik Oscar for bedste kvindelige hovedrolle – og man indser, hvad der vel har været filmens skabers ide, at der ikke er så langt som man skulle tro mellem magtkampene – også imellem kvinder! – dengang og nu.

Cold War

En del medlemmer husker sikkert den stærke polske film af aftenens instruktør om nonnen Ida i den barske polske efterkrigstid, som vi viste i sæson 1915-16, og som vandt en Oscar. Nu er instruktøren igen klar med det sort/hvide og kvadratiske billedformat, for ”efterkrigens Polen kan ikke vises i farver”, som han siger.
Aftenens film er først og fremmest en kærlighedsfilm mellem to meget forskellige mennesker, men også en film om en defineret periode i Europas historie, og spiller på begge dele i sin titel. Filmen starter i den umiddelbare efterkrigstid, hvor den intellektuelle musiker og komponist Wiktor rejser rundt i Polen for at opspore den ægte folkloristiske musik og dans for at fastholde polsk identitet. Ved en audition møder han den vilde og rodløse Zula med en blakket fortid, og det er deres voldsomme, men også umulige kærlighedshistorie vi følger gennem det næste årti.
Musikken spiller en vigtig rolle i filmen, både den folkloristiske, som Wiktor forlader, da den misbruges af det kommunistiske styre, og senere jazzen i Paris, men også som udtryk for hvad de to elskende følelsesmæssigt gennemgår. ”Filmmagi som ganske overvælder”, synes Sdf’s anmelder!

Trækfugle

Aftenens film er en rystende dokumentation – i fiktionens form – af hvordan Columbia i løbet af en kort periode i 1960’erne og 70’erne blev forvandlet fra et stillestående, traditionelt landbrugssamfund med en traditionel klankultur til et kapitalistisk gangstersamfund.
Historien holder sig til en bestemt familie. Den ikke helt unge, forarmede Rapayet kan ikke betale den høje medgift for at få sin udkårne Zaida til hustru. Så han begynder at sælge marihuana til amerikanerne. Dermed er der nok sat gang i velstanden, men sandelig også i magtkampe, griskhed og forbrug, som slet ikke stemmer overens med traditionerne. En kulturel   forvandling og tragedie er sat i gang.
Titlens trækfugle refererer traditionelt til forandring i Columbia, men er også slang for de unge voldelige mænd, der drages mod narkoindustrien, og refererer desuden til de små, vakkelvorne flyvemaskiner, der bringer narkoen op til det nordamerikanske marked. Og desværre: Nordamerikansk ødelæggende livsform den anden vej.

Før frosten

Vi starter sæsonen med Michael Noers fascinerende historiske film fra landbosamfundet i 1850’ernes Danmark.
Der hersker trange kår på landet i det 19. århundrede. Nok er fæstebondens tid forbi, men med endnu en hård vinter forude står den lille selvejerbonde Jens over for et ubærligt valg. Hvis familien skal overleve vinteren, tvinges han til at indgå en pagt med storbonden på den nærliggende gård og tvangsgifte sin datter Signe bort. Det kaster familien ud i splittelse, hemmeligheder og mord. Spørgsmålet er, hvor meget Jens vil ofre for at redde sine børn.
De moralske valg spiller altså en stor rolle i filmen, men også skuespilpræstationerne står stærkt. Aldrig har Jesper Christensen været bedre. Og fotografering og klipning er i top. Det er i det hele taget ”filmhåndværk fra øverste skuffe, en uafrystelig fortælling fra de ikke særligt gode gamle dage”, som Sdf’s anmelder slutter.

Lys i mørket

En syrisk mand ved navn Khaled Ali flygter fra Aleppo som blind passager på et kulfragtskib. Ved ankomsten til Helsinki trues han med udvisning, men vælger at gå under jorden i den finske hovedstad. Khaled får ansættelse på en restaurant, som netop er blevet overtaget af skjortesælgeren Wikström. Han har brugt sin pokergevinst på at starte på en frisk og udleve sin drøm om at være restauratør.

Filmen fik stor ros på festivalen i Berlin, hvor den modtog Sølvbjørnen og blev kaldt Kaurismäkis bedste værk siden Manden uden fortid.

Aquarius

Den brasilianske musikkritiker Clara overlevede som ung brystkræft ved at få fjernet sit ene bryst. Nu er hun 65 år gammel, enke med tre voksne børn og eneste tilbageværende beboer i boligkomplekset Aquarius, som et boligselskab er ved at opkøbe. De mangler bare at overtale Clara til at fraflytte sin lejlighed, og da de tager ufine metoder i brug, begynder Clara at slå fra sig.

Gud taler ud

Risskov, 1980erne. Jens vokser op i parcelhus med to storebrødre, en sød mor og en streng far, Uffe, der er tidligere soldat. Nu er Uffe en noget uortodoks psykolog, der forlanger at blive tituleret Gud af sine børn. Da Uffe bliver syg, beslutter han at skrive sine erindringer, opildnet af hans loyale patienter. Med tiden bliver hans tyranni for meget for de tre sønner, og et opgør er uundgåeligt.