Nøgle hus spejl

Efter et langt livs ægteskab må Lilly og Max flytte på plejehjem, da Max rammes af en hjerneblødning. Lilly passer trofast sin mand, men da en livsglad, svensk herre kaldet ”Piloten” flytter ind på naboværelset, falder hun pladask for hans charme. Personalet og familien misbilliger hendes ny forelskelse, og det provokerer Lilly til endelig at tage kontrollen over sit eget liv.

Vi lever længere, og det giver nye levemåder. Det stille tabu omkring gamle menneskers emotionelle og erotiske voksenliv krakelerer heldigvis. I film dukker gamle nu op som andet end bedsteforældre og biroller, nemlig som rigtige mennesker, der i nogle tilfælde kan nå at leve flere liv.

Ghita Nørby og Sven Wollter er et fortryllende par i en på trods af alder og demens rigtig feel-good’er efter generalforsamlingen!

Room

Jacks verden er enkel. Der er kun Rum, værelset på 10 kvadratmeter, hvor han har skab, bord og seng. Og hvor han altid har mor, der fortæller ham alt og passer på ham. Det flimrende fjernsyn viser bare noget ”der er fundet på”. Uden for Rum er uvirkeligheden. Og Gamle Nick, der kommer på besøg og ligger i mors seng. Det er en tryg og overskuelig verden  –  indtil den dag da han er fem og mor fortæller, at udenfor er virkeligt og noget, som de kan flygte ud i, hvis de kan narre Gamle Nick…

Synsvinklen er barnets, men vi ved, at der i virkeligheden er tale om en uhyggelig kidnapning, og at mor og barn er indespærret i et skur i bortførerens have, åbenlyst inspireret af de horrible hændelser i østrigske kældre. At flugten lykkes er ikke fortællingens kardinalpunkt, det er derimod den verden, der venter på den anden side…

Det er en romanfilmatisering, ”der er blevet ligeså på én gang klaustrofobisk og svævende og ikke mindst fremragende som romanen”, som Jyllands-Postens anmelder skriver.

I dine hænder

Sidste sæson viste vi Bille Augusts film om aktiv dødshjælp, der selv om beslutningen herom var taget på et alderstrin og i en på mange måder gunstig familiesituation alligevel vakte voldsomme følelser, især hos de to døtre. Aftenens film har samme tema, men er alligevel helt anderledes. Her er der tale om en vred, uhelbredeligt syg ung mand, Niels, der bare ønsker at blive sat fri af kørestolens fængsel og få lov til at tage til Schweiz for at begå assisteret selvmord.

Hverken hans mor eller bror vil deltage heri, men det vil Maria, der er sygeplejerske på det plejehjem, han bor på. Det bliver en rejse ud i det ukendte, for mens Niels har brug for hjælp til at dø, har Maria brug for hjælp til at leve, føle frihed og elske. Derved bliver filmen til en gribende historie om at turde gribe livet – og døden, når den kommer.

Det er en meget lovende spillefilmsdebut af den franskfødte, men dansk uddannede (fra Filmskolen i 2011) Samanou Sahlström, der både har instrueret og skrevet manuskript. Det er en både rørende og stærk film, der ikke fik nok opmærksomhed i biograferne.

En mand der hedder Ove

59-årige Ove er parcelhuskvarterets tvære regelrytter, som hver morgen går sin faste inspektionsrunde i nabolaget. Han har dog sine private grunde til aldrig at smile. Da den højgravide og farverige Parvaneh flytter ind i rækkehuset overfor med sin familie, opstår et uventet venskab, som endelig sætter Ove i stand til at tackle sit livs sorg og genfinde meningen med tilværelsen.

Under sandet

Aftenens film blev sidste års store danske succesfilm hos både kritikere og publikum, som vi også synes vores medlemmer skal have mulighed for at se. Filmen fortæller os en vigtig og godt ”glemt” fortælling om krigs dehumaniserende virkning i ”rare” lille Danmark i 1945.

Englænderne afleverer i sommeren 45 godt 2000 tyske krigsfanger i danskernes varetægt. De skal fjerne de to millioner landminer, som den tyske besættelseshær har gravet ned i sandet langs den jyske vestkyst til brug i tilfælde af, at de allieredes landgang kom her. Ikke noget rart job, men det har de sgu fortjent, når nu de selv har lagt dem, tænker den danske sergent, der får kommandoen over en gruppe af dem. Men det er jo ikke de samme, der har lagt dem, det er unge drenge indkaldt i krigens sidste måneder, og sergentens syn ændres langsomt.

Det er Zandvliets tredje film, et virkeligt gennembrud. Og også Roland  Møller som sergenten er virkelig god.

Månen over kirsebærtræerne

Sentaro driver en lille bagerbutik, der serverer kager med sødt bønnefyld. Kagerne er meget populære, men en ældre dame er ikke helt så imponeret. Hun kan lave dem meget bedre, påstår hun, og tilbyder sin hjælp. Sentaro indser hurtigt, at hun er en gudsbenådet kagebager, og den lille butik blomstrer. Med tiden åbner personerne op for de hemmeligheder, de hver især gemmer i deres hjerter.

Det kan måske lyde en kende lavmælt og søvndyssende, men ifølge filmmagasinet Ekkos anmeldelse er der tale om ”et eftertænksomt, intimt og billedskønt drama med fokus på detaljerne”. Til trods for adskillige priser både i Cannes og ved CPH:DOX er det den kvindelige japanske instruktørs første rigtige danske biografpremiere, så vi giver hende en chance.

Steppeulven

Ole Christian Madsen tegner i denne film et fascinerende portræt af en af de store gåder i dansk musikhistorie, Eik Skaløe, der brændte så klart og døde i en alder af bare 25 år.

Eik møder den unge fredsaktivist Iben Nagel Rasmussen og forelsker sig hovedkulds. Men Iben er barn af tiden og tager parolerne om fri kærlighed og sex alvorligt. Hun fornægter den personlige ejendomsret og vil ikke nøjes med én mand. Som i et klassisk trekantsdrama indleder han derfor en kamp for at vinde hendes kærlighed. Som poet og sanger besynger han konstant sin kærlighed til hende, men må til sidst erkende sit nederlag. I 1968 rejser han uden sin elskede Itsi Bitsi til Nepal, drømmenes land i øst, en rejse han aldrig vender hjem fra.

Man er som sædvanligt velkommen til enten en af filmene eller begge film med eller uden middag imellem.

Bemærk DOBBELTFILM-ARRANGEMENT Lørdag d 28. januar
med mulighed for spisning imellem de to film.

Dørene åbnes kl 15.30
Cafe fra 15.30-16.00 samt i pausen midtvejs.
1. Filmstart 16.00 “Kollektivet”
og
2. filmstart kl. 20.00 ” Steppeulven”

Kollektivet

I år viser vi to danske film, der begge beskæftiger sig med ungdomsoprøret i 1960’erne. Den første, som vi viser inden middagen, er Thomas Vinterbergs på egne erindringer byggende film om en gruppe mennesker, der vil leve sammen i et kollektiv. Med den initiativtagende kernefamilie, Erik, Anna og deres datter Freja som midtpunkt, inviteres vi indenfor i drømmen om fællesskabet. Vi er med til husmøderne, middagene og festerne. Og vist viser filmen, at der er udfordringer, især når kærligheden og døden som urkræfter kommer i vejen, men filmen er også et varmt erindringsbillede og på mange måder en tillidserklæring til grundtanken bag. Vinterberg er en mesterlig personinstruktør, og der spilles glimrende i alle roller, specielt af Trine Dyrholm, der som Anna er den der vil det hele og går i stykker på det.

Bemærk DOBBELTFILM-ARRANGEMENT Lørdag d 28. januar
med mulighed for spisning imellem de to film.

Dørene åbnes kl 15.30
Cafe fra 15.30-16.00 samt i pausen midtvejs.
1. Filmstart 16.00 “Kollektivet”
og
2. filmstart kl. 20.00 ” Steppeulven”

Irrational man

Woody Allens nyeste film er en slags ”remake” af Dostojevskijs Forbrydelse og straf!

Den livstrætte filosofiprofessor Abe Lucas – glimrende spillet af Joaquin Phoenix – lever i en verden, hvor intet længere giver mening. Heller ikke de to kvinder, der kredser om ham, den ældre kollega Rita, der keder sig i et vaneægteskab, og den unge mønsterstudent, Jill, der synes, at den alkoholiserede og desillusionerede lærer er mere spændende end hendes unge kæreste. Tilfældigt hører Abe og Jill om en dommer, der uretfærdigt i en skilsmissesag vil frakende moderen sine børn. Sagen fænger Abe: Han vil skaffe verden af med et dårligt menneske! Det gør han så og får livsgnisten tilbage! Den samme problematik som Dostojevskij filosoferede over: Må man fri verden for et ondt menneske, altså tage et andet menneskes liv for andre menneskers skyld?

Historien er både spændende og underholdende. Selv om filmen ikke når hovedværkerne i Allens store produktion, er den iflg. Jyllands-Postens anmelder ”dybt tilfredsstillende”, og Bo Green kalder den i Weekendavisen for ”en stofrig film med overskud og sjælden elegance”.

Brooklyn

Aftenens film er en vellykket romanfilmatisering, og både en gribende kærlighedshistorie og immigrantfortælling.

Den unge kvindelige hovedperson, Eilis, rejser fra et fattigt og udsigtsløst Irland i begyndelsen af 1950’erne, og trods hjemve lykkes det hende faktisk at skabe sig en tilværelse i New York-bydelen Brooklyn med job, uddannelse og kæreste. Eilis må imidlertid rejse hjem i forbindelse med en krise i hendes familie, og hjemstavnen lokker hende. Nu er hun jo den spændende ”amerikaner-pige”, og den søde og velhavende Jim, der før ville have været fuldkommen uopnåelig, er nu stærkt interesseret. Eilis stilles i et voldsomt dilemma mellem ”ude” og ”hjemme”.

”Brooklyn” er en bevægende og indfølt skildring af immigrantens lod. Ikke en barsk historie om nutidige pressede bådflygtninge, men den rejser alligevel relevante, tidløse spørgsmål om, hvordan man tager imod folk udefra, og om den evige splittelse og eksilfølelse, som vil plage alle, når man forlader sit hjemland for at skabe sig et nyt liv under fremmede himmelstrøg