A Hero
Vi har tidligere vist denne iranske instruktørs film i klubben, og de har alle givet et spændende indblik i iransk kultur. Denne gang har han lavet en både socialrealistisk og nervepirrende thriller. Filmen følger den fraskilte Rahim, der har fået udgang fra fængslet, hvor han sidder for en ubetalt gæld til sin ekskones bror. Hans redning kan blive en taske med guldmønter, som hans kæreste har fundet ved et busstoppested. Han beslutter sig imidlertid til at aflevere pengene tilbage til ejermanden og udråbes som helt. Men er han det? Som tilskuer må man hele tiden overveje det, for han skifter hele tiden fra at være offer til at være iscenesætter, fra anstændig til utroværdig, efterhånden som plottet skrider frem.
Filmen giver troværdige miljøskildringer og indblik i en anden og syg kultur, der dog måske på nogle områder også afspejler vores eget samfund. Den vandt Grand Prix-prisen i Cannes i 21.
The Fabelmans
Filmen er Spielbergs nyeste, en selvbiografiske fortælling om hans opvækst, og samtidig en hyldest til filmkunsten. Den fortæller, hvordan Sammy/Steven bliver optaget af film allerede som lille skræmt dreng, hvor han bruger sine smalfilmsoptagelser til at skabe styr på verden og overvinde sin frygt. Senere opdager han, hvordan han kan vinde venner vha sine optagelser, men også hvordan de kan afsløre
den ubehagelige sandhed, i dette tilfælde hans mors utroskab.
Filmen er meget forskellig fra hans tidligere mesterværker, men selv et mesterværk, der rørende fortæller om den splittelse, der har præget den unge Spielberg, både som fysisk lille, som jødisk og som barn af to forældre modpoler, edb-ingeniøren og musikeren.
Filmen varer godt to en halv time. Maden består af hovedret, dessert og kaffe og koster 200 kr. Tilmelding til maden er nødvendig til formanden (40578804) eller kassereren (40310143). Man er naturligvis velkommen til kun at se filmen.
-
-
Gabriel LaBelle as Sammy Fabelman in The Fabelmans, co-written, produced and directed by Steven Spielberg.
-
-
(from left) Burt Fabelman (Paul Dano), younger Sammy Fabelman (Mateo Zoryan Francis-DeFord) and Mitzi Fabelman (Michelle Williams) in The Fabelmans, co-written and directed by Steven Spielberg.
Gensyn med Paris
Filmen skildrer et gensyn med Paris under og især efter de frygtelige terrorangreb på et spillested og flere restauranter samtidig i 2015 med mere end 130 døde og over 400 sårede og traumatiserede mennesker. Filmens kvindelige fiktive hovedperson bliver som tilfældig restaurationsgæst fanget i
terrorangrebet. Hun fremstår som en stærk kvinde, der efter hospitalsophold og 3 måneder hos mor på landet, tror hun kan gå videre med sit liv. Men hun bliver klogere og må virkelig kæmpe for at få afklaret, hvad der skete, for at få sin tilværelse på sporet igen.
Det sker ved at finde andre overlevende, der har været involveret i begivenheden. Filmen udvikler sig til en meget stærk og bevægende film om traumebehandling både af hovedpersonen selv og andre involverede. Den gør et stort indtryk.
The Triangle of Sadness
Filmen er en skarp og meget morsom samfundssatire. Først får vi præsenteret det gennemgående unge par, der lever af deres udseende som model og influencer. De er optaget af sig selv og penge og uden selv at vide det både morsomme og tragiske. Så følger det næste niveau af samfundssatire, hvor parret har vundet et luksus-cruise med meget rige mennesker, som kommer ud i en storm og forliser og lander på en øde ø, hvor rollerne i den grad byttes om.
Instruktøren, der allerede med sine forrige film, Force Majeure og The Square, som vi begge har vist i filmklubben, havde markeret sig stærkt, vandt fortjent
guldpalmen i Cannes sidste år. Filmen er på en gang meget morsom og velspillet, samtidig med at den virkelig vil noget, nemlig tegne et barsk billede af hvor det kapitalistiske klassesamfund har ført os hen. Det er virkelig blændende!
Den perfekte chef
Vi starter sæsonen i den lette ende med en kulsort komedie, der nu også er en let genkendelig og skarp samfundssatire over livet på mangen en arbejdsplads.
Den selvoptagede chef Blanco, fremragende spillet af Javier Bardem, driver et familiefirma og forventer særlig opmærksomhed og ros om sin indsats som chef, men ak, en fyret medarbejder på hævntogt, en medarbejders eksistentielle krise og hans egen alt andet end uskyldige interesse for den unge marketingspraktikant, giver problemer…
Bardem har aldrig været bedre, og filmen blev valgt som Spaniens Oscar-bidrag, så selv om filmen var Biografklub Danmark-film sidste år, synes vi ikke filmklubbens medlemmer i Gørlev og omegn skulle snydes. Oplagt sæsonåbningsfilm, siger formanden, der har set den!
Filmen kommer fra Kosovo, der efter den jugoslaviske krig og efter årtiers stridigheder mellem serbere og albanere i dag er et selvstændigt land. Men inden var landet præget af voldsomme etniske udrensninger som dem vi mest kender fra Bosnien (Srebrenica). Den foregår i en fattig landsby, hvor mange mænd stadig år efter borgerkrigens ophør er savnet og ved FN’s hjælp eftersøges. Enkerne i landsbyen kæmper ikke blot med sorgen og uvisheden om deres skæbne, men også med savnet af den økonomiske forsørger. Og filmen fortæller om en gruppe enker med vores seje heltinde i spidsen, der stabler en forretning med hjemmelavet ajvar på benene. Men bare at se en kvinde køre bil, for slet ikke at tale om en selvhjulpen forretningskvinde, er for meget i dette gammeldags, patriarkalske samfund. Så det er op ad bakke for kvinderne!
Filmen fortæller altså om sorgbearbejdning i den centrale familie, vi følger, men også om feministisk sammenhold i landsbyen. Det er gribende at følge, og gør et stort indtryk, og filmen vandt da også alle den alternative Sundance-festivals priser.
Japans Oscar-bidrag var i år den dejlige kvindelige instruktør Naomi Kaweses nyeste film. Vi så hendes sidste, Månen over kirsebærtræerne, tilbage i 2016 i filmklubben. Hun fortæller smukt og stille om de menneskelige relationer i det moderne Japan.
Aftenens film handler om en adoption, først set fra adoptionsforældrenes side, dernæst fra den biologiske mors side. Vi møder det velhavende Tokyopar, der på mange måder har alt, men har store og langvarige fertilitetsproblemer, og ender med at adoptere Asato, og et lykkeligt familieliv opstår. Så skiftes perspektivet til den purunge pige, der tidligere blev tvunget af sine skamfulde forældre til at føde og bortadoptere sit nyfødte barn, men seks år senere opsøger det adopterende par og forlanger sit barn tilbage. Det rejser naturligvis mange dilemmaer…
Filmen giver et dybt og præcist indblik i japansk kultur, som på mange måder mht skyld, skam og ære er væsensforskellig fra vores. En betagende film.
Iran er blevet et stort filmland, hvad sæsonens to film derfra viser i al deres forskellighed. I aftenens film møder vi Ali og hans kammerater, som lever som gadebørn af at stjæle. De får at vide, at der findes en hemmelig skat, som man kun kan komme til gennem en tunnel under en skole. De må altså lade sig indskrive på denne Solens Skole, som viser sig at være en velgørende institution, hvis formål er at hjælpe gadebørn væk fra gaden og kriminaliteten.
Hvordan det spænder af skal opleves. Det er en fantastisk velspillet film, som er tilegnet ”de 182 millioner gadebørn, der er henvist til kriminalitet og børnearbejde”. Og som Sdf’s anmelder skriver ”efterlader den en med et håb, efter at man har været i selskab med disse gadebørn, der er fyldt med optimisme og tro på livet. En dejlig anderledes film!”
Den kvindelige franske instruktør med de danske aner har lavet en endnu bedre film end den, hun slog sit sære navn fast med for nogle år siden, skilsmissefilmen Dagen i morgen.
I Bergmans ø er det amerikanske filmskaberpar Chris og Tony taget på ”skrive-retreat” på Fårø, den lille ø nord for Gotland, som den store svenske instruktør, Ingmar Bergman, gjorde til sit hjem, og hvor han lavede mange af sine berømteste film. Som dagene går inspireres især Chris af den mytiske ø og Bergmans film- og kærligheds-verden, og i næsten halvdelen af filmen fortæller hun manden om den film om brændende, ung kærlighed, som hun er blevet inspireret til – og vi ser den i indspillet form som film i filmen.
Bergmans ø er en meget raffineret og seværdig film om kærlighedens forskellige former, inspireret af Bergman fra Sommernattens smil til Scener fra et ægteskab. Den er desuden blændende spillet, især af de to kvindelige hovedpersoner, og med et vidunderligt lydspor.
A Hero
