Kapernaum

Denne film blev også – som den tredje i rækken efter Utøya og The House that Jack built -diskuteret voldsomt på årets filmvalgmøde i bestyrelsen. For aftenens libanesiske film fortæller en grusom historie om fattigdommens og immigrationens mishandlede børn. Det er sørgeligt, ubehageligt og gribende at overvære. Men denne gang var alle dog enige om, at der var tale om en film, som alle burde se – om end det bliver med gråden i øjnene.
Vi følger filmen igennem den 12-årige Zain, der lever i Beirut. Kapernaum betyder kaos på arabisk og er jo også den bibelske by hvor Jesus boede en overgang, selv om det vist ikke har nogen betydning i filmen. Og kaos hersker i barnets liv. Han stikker af hjemmefra, da hans forældre gifter hans yndlingssøster til en gammel mand, der ejer deres hus. På sin flugt møder han en etiopisk illegal indvandrerkvinde med en baby, som Zain må tage sig af, da hun en dag ikke kommer tilbage. Snarrådig og opfindsom er han, men det er jo et umenneskeligt liv, som han med rette anklager sine forældre for at have sat ham ind i.
Filmen har dokumentariske træk, men låner også fra eventyret. At den har kunnet laves er et mirakel. Sjældent har man mødt så gribende en barne”skuespiller” som Zain, og sjældent har man fulgt så gribende historie.

Ordets magt

Ordets magt
Aftenens film fortæller historien om mønsterbryderen Neïla, en ung, kvik fransk-arabisk kvinde, der trods en opvækst i ghettoen er kommet ind på det prestigefyldte jurastudie på et fransk universitet. Her undervises hun bl.a. af den brillante professor Pierre Mazard, der nok er dygtig, men også på mange måder en reaktionær provokatør med sexistiske og racistiske holdninger. Efter at have ført sig frem på det groveste over for Neïla, får han en velfortjent reprimande af universitetsledelsen og tvinges til at coache Neïla op til de franske universiteters prestigefyldte konkurrence i retorik, en disciplin der dyrkes langt mere i den franske tradition end vi kender det herhjemme.
Og det kommer der mildest talt en underholdende tvekamp ud af! Man kan dårligt tænke sig en større modsætning end de to, men de kan også give hinanden noget, viser det sig. Det er ikke nogen speciel ”stor” film, men den skildrer et kultursammenstød meget skarpt, varmt og underholdende.

Ser du månen Daniel

Ser du månen, Daniel er historien om en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid. Hovedpersonen er den unge danske freelancefotograf Daniel Rye, der sad 398 dage som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien sammen med flere andre udlændinge, bl.a. den amerikanske journalist James Foley. I filmen følger vi Daniels kamp foroverlevelse i fangenskab, hans venskab med James og hvordan hans familie hjemme i Danmark håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Midt i krisen står den danske gidselforhandler Arthur, der får en afgørende rolle i befrielsen af Daniel.

Ser du månen, Daniel er en dansk filmatisering af Puk Damsgårds bestseller fra 2015 af samme navn.

Særarrangement – Filmen “Ingen skal sove”

Særarrangement “Ingen skal sove” m/ gæster og oplæg.
Gørlev filmklub har fornøjelsen at kunne tilbyde en helt speciel oplevelse.. Swulli film m/ ophav i Århus har lavet en film. “Ingen skal sove” Og den vil de gerne vise i Gørlev til et arrangement for vores medlemmer og nogle af dem er inviterede gæster.. Her vil i få et oplæg og præsentation af filmen af Filmens instruktør og nogle af skuespillerne.. Derpå se filmen og bagefter vil der være en spørgerunde med spørgsmål om filmen og dens production.
Marie er fanget i et manipulerende forhold med kæresten Jonas. Han har lovet hende, at de skal rejse bort og starte på et nyt liv, men i virkeligheden er de på flugt fra nogle af Jonas mindre fine venner. De ender på en øde-liggende gård, hvor en lille autonom gruppe lever isoleret fra resten af samfundet, uden teknologiske distraktioner og efter helt egne regler og værdier, udstukket af den karismatiske leder Eliot.
Deres overstrømmende åbenhed vækker i første omgang Maries mistro, men efterhånden betages hun som de andre beboere af Eliots væsen og hans darwinistiske filosofi, der hjælper hende til at gennemskue Jonas og hans svagheder. Men Marie er gået fra asken til ilden, og bag Eliots ord om frihed og selvforsørgelse ligger en endnu strammere kontrol, der kommer til at sættes alles kamp for overlevelse på spil.

film trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=4ejfiO1XJXE  

Da vi har begrænset antal pladser og vi ikke ønsker at nogle må køre forgæves. VIL VI GERNE HAVE TILMELDING!!!
Følg link til billetsalg her i begivenhedden.
(Filmklubmedlemmer får rabat hvis de bestiller via Email)

dette link til Billletsalg 

Unge Astrid

Vi starter det nye år med en dejlig film, som flere i bestyrelsen har set og varmt anbefalet. På engelsk hedder den ”Becoming Astrid”, en god titel, der viser, at der er tale om en udviklingshistorie, en næsten dokumentarisk historie om hvordan den unge Astrid Lindgren bliver til forfatteren af samme navn. Et menneske, der nok fra starten er noget særligt i sig selv, men som primært formes af livet.
Vi møder den 16-årige, livlige og selvstændige bondepige, der på baggrund af sin skrivelyst ansættes på den lokale avis og der forføres af den voksne, gifte redaktør. Hun må føde i dølgsmål i København og efterlade barnet der og siden under usle forhold uddanne sig i Stockholm, før det omsider lykkes hende at få sønnen med hjem som treårig og få ham til at klare dette skift ved at fortælle ham historier. Og derved opdage sine evner som forfatter.
Som den unge Astrid er Bille og Pernille Augusts datter Alba helt betagende. Takket være hende og det dygtige ægtepar bag filmen, manuskriptforfatteren Kim Fupz Aakeson og instruktøren Pernille Fischer Christensen er denne film blevet en helt ekstraordinær bio-pic.

Centaur

Det er sjældent, vi får tilbudt film fra Kirgisistan, så vi er lydhøre, når det sker!
Filmens hovedperson, Centaur, bor på landet med sin døvstumme kone og søn. Han flirter også med enken Sharapat, som sælger hans yndlingshjemmebrændt på torvet, men hans altoverskyggende lidenskab er heste. Centaur er nemlig af den formening, at kirgiserne nedstammer fra det mytologiske væsen kentauren, halvt menneske, halvt hest, og af og til stjæler han den lokale matadors væddeløbsheste for ekstatisk at ride dem ud over stepperne i måneskinnet. Egnens egentlige hestetyv, der er Sharapats elsker og stjæler heste for at sælge dem til slagteriet, lægger en fælde for sin rival, og så er historien i gang.
Det er en imponerende film, der fortæller om en uddøende kultur splittet mellem tradition og modernitet, religion og rationalisme. Det lykkes ifølge Sdf’s anmelder for filmens skaber at knytte de mange tråde sammen til et storladent, tragisk epos, som er absolut seværdigt.

Green Book

Lørdag 16. 11. 2019
Sæsonens dobbeltarrangement en lørdag med mad ind imellem de to film er altid imødeset med spænding. I år er der tale om to særprægede og meget forskellige amerikanske film.

Klokken 19.30
Green Book
Filmen, vi viser efter maden, foregår i 1962, og bogen som har givet filmen dens titel var dengang en virkelig bog, en rejseguide for sorte mennesker, der oplyste dem om hvor i sydstaterne de kunne spise og overnatte uden at komme i karambolage med sydstaternes rigide racelove.
Filmen er en klassisk fortælling om modsætninger, der mødes. I denne udgave Tony, den primitive dørvogter i en natklub, og Don Shirley, doktor i psykologi og feteret pianist. Og ikke at forglemme: Tony er hvid italiensk-amerikaner, Don er sort. Tony bliver, da han bliver arbejdsløs, hyret som chauffør for Don, da han skal på koncertturné i Sydstaterne. Handlingen udgøres så af hvad de to kommer ud for undervejs, og den udvikling de gennemgår, både indbyrdes og i forhold til omgivelserne.
Det er en både klog og morsom feel-good-film i et klassisk amerikansk filmsprog.

Gode film og god mad passer sammen. Vi fortsætter vores tradition med to film og middag.
Tilmelding til maden er nødvendig og skal ske senest onsdag d. 13 november
på tlf. 4057-8804 (Paw) eller  4031-0143 (Birthe)
Man er naturligvis velkommen til at se begge film eller blot den ene. Med/uden spisning.

Utøya 22. juli

Filmklubbens bestyrelse diskuterer meget under det langvarige filmvalgmøde, vi holder i maj hvert år. Især kan der være uenighed i forbindelse med voldelige film, der kan være ubehagelige at se. Eller spørgsmål som ved aftenens film: Skal vi give den norske psykopat, som stod bag begivenheden på den norske ø for 10 år siden, og hvis navn jeg ikke vil nævne, opmærksomhed ved at vise en film om hans udåd? Trods respekt for det modsatte synspunkt, har et flertal i bestyrelsen valgt at svare ja på dette spørgsmål.
Instruktøren Erik Poppe har valgt at vise, hvad vi alle ved, der skete på denne ø, gennem en fiktiv fortælling. Hovedpersonen Kaja er opdigtet, kammeraterne hun gemmer sig med er opdigtede, dialogen er opdigtet, og filmen er ikke optaget på Utøya. Alligevel er det det nærmeste vi kommer en dokumentarisk skildring af den forfærdelige time, de unge tilbragte på øen med gerningsmanden. Efter utallige interviews med de overlevende har filmens modige skaber valgt at lave en ”sand fiktionsfilm”. Så det er blevet en helt uvoldelig og udramatisk fortælling om unge mennesker, der ikke forstår hvad der sker og gemmer sig for en mand i politiuniform, der går rundt og skyder. Og det er netop med vores baggrundsviden ganske, ganske gribende. Og derfor er der tale om en film, der fortjener at ses af mange.

The Favourite

Filmen foregår i England i Dronning Anne Stuarts regeringsperiode fra 1702 til 14. Landet var i krig med Spanien, og parlamentets to partier, Whigpartiet og Torypartiet, sloges om at fange dronningens opmærksomhed. Hun er mest optaget af sine fysiske plager og sine ”kanin-børn”.  Hun var i øvrigt gift med den danske prins Jørgen (Georg) med hvem hun fik 17 børn, der alle enten ikke var levendefødte eller døde som helt små!
Dette dybt betændte miljø skildres som den rene galimatias og kostumekomedie af den mærkelige græske instruktør i denne mærkelige historie. Hoffets stærke kvinde, Sarah Churchill, styrer på mange måder den ynkelige, gigtplagede og humørsyge dronning. Så ankommer som den tredje kvinde Abigail Hill, en fattig slægtning, som Sarah giver et job ved hoffet. Det skulle hun aldrig have gjort! For Abigail ved hvordan man får magt og indflydelse, og snart er hun dronningens nye ”Favourite” og magtkampen kan gå i gang!
Dette magtspil er dybt fascinerende, præcist, ubehageligt og gennemsyret af liderlighed. Man rystes, ler og forarges. De tre hovedroller spilles helt eminent – Olivia Coleman som dronningen fik Oscar for bedste kvindelige hovedrolle – og man indser, hvad der vel har været filmens skabers ide, at der ikke er så langt som man skulle tro mellem magtkampene – også imellem kvinder! – dengang og nu.

Cold War

En del medlemmer husker sikkert den stærke polske film af aftenens instruktør om nonnen Ida i den barske polske efterkrigstid, som vi viste i sæson 1915-16, og som vandt en Oscar. Nu er instruktøren igen klar med det sort/hvide og kvadratiske billedformat, for ”efterkrigens Polen kan ikke vises i farver”, som han siger.
Aftenens film er først og fremmest en kærlighedsfilm mellem to meget forskellige mennesker, men også en film om en defineret periode i Europas historie, og spiller på begge dele i sin titel. Filmen starter i den umiddelbare efterkrigstid, hvor den intellektuelle musiker og komponist Wiktor rejser rundt i Polen for at opspore den ægte folkloristiske musik og dans for at fastholde polsk identitet. Ved en audition møder han den vilde og rodløse Zula med en blakket fortid, og det er deres voldsomme, men også umulige kærlighedshistorie vi følger gennem det næste årti.
Musikken spiller en vigtig rolle i filmen, både den folkloristiske, som Wiktor forlader, da den misbruges af det kommunistiske styre, og senere jazzen i Paris, men også som udtryk for hvad de to elskende følelsesmæssigt gennemgår. ”Filmmagi som ganske overvælder”, synes Sdf’s anmelder!