Allerede sidste år ved dobbeltfilmarrangementet med Spansk film, fik klubbens medlemmer et indblik i at spansk film er andet end Almodovar (”Alt om min mor”), og også aftenens film ligger i sin stille skildring af realistiske hverdagspersoner langt væk fra Almodovars hæsbæsende vildskab. Lidt ligesom den danske ”Bænken”, som vi senere skal se i denne sæson, ønsker den at give stemme til en hel anden kategori af mennesker. Hovedpersonen er en lettere alkoholiseret 35- årig enlig og ensom kvinde i Sevillas slum. Hun bliver gravid med en tvivlsom mand. Da hendes fader indlægges på hospital, må hun mod sin vilje i en periode huse moderen, en varm og tapper kvinde, der hele sit liv har måttet tolerere sin brutale ægtemand, men nu i datterens opgang møder en hel anden mandstype. Han er blid og forstående, og der opstår sympati mellem de gamle mennesker, samtidig med at datterens hårdhed og kynisme gradvis opblødes af det spirende liv. Begge kvinder må tage deres liv op til revision… Filmens historie er imidlertid ikke det væsentligste, derimod dens fremstilling af tre ensomme mennesker med en varme og følelsesmæssig lydhørhed, der bevæger dybt.