28.4.2022 Sæsonafslutning med kort generalforsamling inden filmen
The Kindness of Strangers
Ved et tilfælde slutter vi af med to film med samme udgangspunkt: De er begge lavet af kvinder og tager udgangspunkt i et voldeligt ægteskab. Og begge fortæller gribende historier om menneskelig godhed i en ond verden.
I Lone Scherfigs ny film følger vi forskellige ”tilfældige” personer, der i et koldt og barsk New York møder hinanden. Den første er Clare, der som sagt flygter til byen for i dens menneskemylder at finde beskyttelse mod den voldelige ægtemand. Hun møder Marc, netop løsladt fra et andet fængsel, og derefter andre fortabte sjæle i andre former for nød og krise. En forfalden, tidligere glamourøs restaurant danner rammen om dette ”ensembledrama”. Her flettes karaktererne ind og ud af hinandens liv, mens de lidt efter lidt opdager, at deres håb og redning ligger i mødet med andre medmennesker.
Filmen viser betagende smukt, at tilfældige sammentræf og øjeblikke af kærlighed kan få overraskende og opløftende følger. En stærk og varm film!
Vi åbner sæsonen med en fantastisk underholdende film med en ret fantastisk historie, som ikke desto mindre er historisk sand. I 1984 lukkede ”jernladyen” Margaret Thatcher en række urentable walisiske kulminer, hvilket førte til at minearbejderne kastede sig ud i strejker. De blev langvarige, og strejkekassen var ved at tømmes, da hjælpen kom fra uventet kant: En gruppe aktivistiske bøsser og lesbiske fra Londons homomiljø spejlede deres egen kamp for anerkendelse i minearbejdernes og besluttede at støtte dem. Men det viste sig ikke så enkelt: Fordommene hobede sig mildest talt op!
”Pride” handler om solidaritet og får en til at mindes andre underholdende engelske film om sociale og kønsrelaterede sammenstød så som ”Det er bare mænd” og ”Billy Eliot” og om ”at turde være sig selv og ranke ryggen og ikke frygte det, man ikke kender. Det lyder måske banalt, men det er universelle budskaber, som man kun gør godt i at huske, ikke mindst når de serveres så forførende sjovt og med så meget hjerte som her”, som Christian Monggaard slutter sin begejstrede anmeldelse i Information.
