Fortiden

Aftenens instruktør er iransk, og vi så hans Oscarbelønnede ”Nadar og Simin – en separation” i forrige sæson.

Hans ny film er hans første fransksprogede. Efter fire års separation fra sin franske kone, Marie, vender Ahmad tilbage til Frankrig fra Teheran for endelig at underskrive skilsmissepapirerne. Hun har bedt ham om at komme for officielt at afslutte deres skilsmisse, da hun er flyttet sammen med sin ny kæreste, Samir. Maries teenagedatter fra et tidligere ægteskab kan imidlertid slet ikke tolerere Samir, og han bringer i øvrigt også en søn med fra et tidligere ægteskab, og inden længe er Ahmad inddraget i husets konflikter, der berører alle de impliceredes liv på uventede måder.

Som titlen antyder, er det fortiden, der gemmer på nogle af de forklaringer, der efterhånden afdækkes. Som at skrælle lagene af et løg eller som oprulning af et filtret garnnøgle. Undervejs blotlægges karakterernes motivationer, følelser og forklaringer. Ikke for ingenting er han blevet kaldt Irans Ingmar Bergman.

Nader og Simin – En Separation

Kærlighed kan siges at være det centrale tema i begge dagens meget forskellige film.

Eftermiddagens iranske film vandt guldbjørnen som bedste film på filmfestivalen i Berlin sidste år. Det er et intenst og gribende kærlighedsdrama om små løgne, som får store konsekvenser. Nader og Simin har været gift i mange år og har teenagedatteren Termeh. De har begge gode job og tilhører den privilegerede klasse i landet. Alligevel ønsker Simin at rejse ud af landet med datteren ”sådan som tilstanden er her i landet”. Men Nader vil ikke lade sin syge far i stikken, men tilbyder for at hjælpe hustruen og datteren på vej at lade sig skille. Men snart udvikler sagen sig …

Fortællingen rummer underneden en skjult kritik af regimet, men er – for at citere Politikens anmelder: – ”først og fremmest et klassisk ægteskabsdrama, der på visse punkter lige så godt kunne foregå på Tåsinge som i Teheran. Fortællingen er nemlig mest af alt et moralsk drama om rigtigt og forkert, og som sådan er filmen universel i sin appel”.

Og alle anmeldere er i øvrigt enige om, at det er en fortjent vinder og en fremragende film.